Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
af Embedsaspiranter, hvoraf vi sandelig have mere end nok:
paa den anden Side bringe desto flere Kvinder til i de bedste
Ungdomsaar at øde sine Kræfter i Arbeider og Studier, der
ville ødelægge deres Sundhed og gjøre dem uskikkede til deres
egentlige Hverv som Kvinder.»
Han vilde si at den «nu paatænkte, saare betydningsfulde,
man kan vel sige: skjæbnesvangre — Forandring ingenlunde er
paakrævet af factiske og practiske Forholde, hverken af Embe-
dets eller af Kvindekjønnets virkelige og sande Tarv, men paa-
kaldes kun af en abstract og overfladisk, for Tiden udbredt
Modetheori, der prunker med «Fremskridtets» Phrase, men hvis
Sandhed og Berettigelse i bedste Fald er yderst tvilsom.» Det
var nu «paa hør Tid at standse paa Skraaplanet».
Professor Monrads ord klang som en røst fra fortiden, og
bare én av hans kolleger, Ludvig Daae, sluttet sig til ham. Men
Daae ønsket dog å tilføie at kvinner med utvilsom videnskapelig
begavelse nok kunde fortjene understøttelse, selv om han altsa
ikke gikk så langt som til å billige at de fikk anledning til å
konkurrere om professorembeder.
I 1896 uttalte Justisdepartementets chef, Francis Hagerup,
I et regjeringsforedrag, der han fremsatte centraladministrasjo-
nens betenkninger, at det var mange offentlige stillinger som
ikke hensiktsmessig kunde besettes med kvinner. En almindelig
lov om like adgang for kvinner som for menn til offentlig anset-
telse vilde derfor være for vidtgående. Hvor departementene
fant at kvinner egnet sig til offentlige stillinger, skulde de ta
initiativet til lovendringer som åpnet adgang.
Loven om de høiere skoler av 1896 uttalte at intet var til
hinder for at kvinner kunde utnevnes til rektorer, overlærere og
adjunkter.
Men først matte den grunnlovsmessige hindring ryddes til
side. I 1898 blev fremsatt en kongelig proposisjon om følgende
tillegg til $ 92: «I hvilken utstrekning kvinner skal kunne
ansettes 1 embeder, bestemmes ved lov.»
Den 5. mars 1901 blev proposisjonen vedtatt enstemmig og
uten debatt. Det konservative partis hovedorgan, «Morgen-
bladet», skrev 1 1902 (nr. 53, 27. Jan.) om grunnlovsforandringen:
«Det nu indledede Skridt er naturlig.» Det viste sig 1 dette
spørsmal som da det gjaldt kvinnestemmeretten, at høires mot-
stand var brutt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
