Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det synes som Hovedsagen dengang var at finde et bekvemt
Terrain for Arbeidet, at undgaa Fjeldsprængninger og at føre Veien
nær forbi det største Antal af Gaarde. Den for Færdselen heldigste
Linje, saavelsom Stigningsforholdene tillagdes mindre Betydning. Følgen
heraf var, at der maatte fares langsomt og med smaa Læs.
I mange, maaske de fleste Bygder, havde man ingen Veie, al
Førsel maatte derfor ske ved Klyv, eller udsættes til Vinteren, naar
Slæden kunde bruges. Disse Forhold medførte, at al Førsel blev
besværlig og kostbar, det var naturligt, at enhver søgte saavidt muligt
at hjælpe sig med egne Frembringelser. Landets store Udstrækning og
topografiske Beskaffenhed, Bygder og Landsdele ere skilte ved Fjeld og
Fjord, vanskeliggjorde ligeledes Forbindelsen. En Reise paa nogle faa
Mile var tidsspildende og kostbar. Det siger sig selv, at under disse
Forhold var Folket i det Hele lidet paavirket udenfra og havde for den
største Del bevaret den fra Fædrene nedarvede Ligefremhed i Sæder
og Tarvelighed i Levemaade.
Gaardens Bebyggelse bestod almindeligvis af en Mængde smaa
Bygninger, hver til sit Brug. Hø- og Kornlade ofte særskilt, Stald,
Fjøs, Sauehus osv. i forskjellige Bygninger, nogen Samlen af de
forskjellige Rum under et Tag, for en bekvem Ordning af Arbeidet, var
da ikke Tale om. Vaaningshusene var smaa, oftest med en Stue, eller
med et eller to Kamre ved Siden. Stuen tjente til Kjøkken,
Spiseværelse og Arbeidssted for Kvinderne og Sovested for Husbondsfolkene,
medens Tjenere og voxne Børn almindelig sov paa Fjøshjellen. I
nogle af de mere fremskredne Bygder, navnlig i de sydøstlige og
oplandske Amter og maaske Bygderne omkring Trondhjemsfjorden,
havde man dog tildels en rummeligere Bygningsskik.
Det daglige Kosthold var tilberedt af Gaardens Produkter, Vin
var omtrent ukjendt, Brændevin kun brugt ved sjeldne Anledninger.
Øl brygget hjemme paa Gaardene var mere i Brug, denne Drik har jo
fra gammel Tid været kjendt og yndet af vort Folk.
Det meste Arbeide anvendtes til Gaardens Dyrkning, Jordbrug
var dengang Landbefolkningens næsten eneste Syssel. Skovdrift og
Trælasthandel var i sin Barndom og andre Næringer, som
Bergværksdrift fandtes kun i enkelte Bygder. Husbonden og hans Familie arbeidede
paa Gaarden sammen med sine Folk og naar Aaret var gunstigt,
saaledes, at Kornavlingen nogenlunde kunde slaa til og der af Besætningen
kunde sælges et Slagt eller lidt Smør, for at vinde de til Kjøb af nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
