Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Agerbruget Tiden efter 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Der gaar saaledes mange Penge ud af Landet for Korn, i 1899
omtrent 25 Kr. for hvert Individ af Rigets samlede Befolkning og dette
vil stige, om vort Landbrug fortsætter i samme Retning, som hidtil.
Selvfølgelig vil Landmændenes Opfatning af, hvad der er lønnende for
hver Enkelt, være bestemmende for Brugets Ordning, men ogsaa her
turde der være Rum for Undersøgelse og Overveielse, thi den ensidige
Udvikling af Husdyrbruget og stærk Begrændsning af Korndyrkningen
vil neppe i Længden vise sig som den mest lønnende Brugsmaade.
En Side af Sagen, som her paakalder Opmærksomhed, er, at det ensidige
Brug enten der er Tale om Korn eller Fodervæxter stærkere vil rammes
af et Uaar end det blandede Brug. Det hænder jævnlig at om der
er et mindre godt Kornaar falder Foderhøsten bedre og omvendt. Det
blandede Brug taber gjerne ikke paa begge Hold, men det ensidige
Brug sætter alt paa et Kort; rammes det af Misvæxt er Ulykken stor.
Et Uaar for Fodervæxterne drager tillige mere langvarige Følger efter
sig; dersom Besætningen paa Grund af Fodermangel maa indskrænkes,
tager det Tid at opdrætte nye Dyr. Nedslagtning eller Salg maa
oftest foretages under lave Priser, medens Kjøb for at skaffe fuldtallig
Besætning, falder dyrt om det overhovedet lader sig gjøre.
Et ensidigt Foderbrug vil lide under Uregelmæssigheder, fremkaldt
ved Misvæxt i længere Tid end et Kornbrug.
Det blandede Brug har i denne Henseende en ubestridelig Fordel.
Det tilsteder tillige ved den rigere Plantevexling en fordelagtigere og
og bedre Udnytten af Jordens Produktionsevne. Kornvæxterne give i
Almindelighed uagtet større Arbeidsomkostninger og Udgifter til at holde
Jorden i Væxtkraft et større Overskud end Fodervæxterne. En
Udredning af dette Spørgsmaal vil imidlertid her føre videre end nærværende
Fremstilling tilsteder. (Vi kunne forøvrigt om denne Sag henvise til
Statsøkonomisk Tidsskrift 1899 Side 132 og »Tidsskrift for det
norske Landbrug« 1895 Side 65.). Vi skulle her indskrænke os til at
give et kort Udtryk for Sammenligning mellem et ensidigt og et
blandet Brug.
Et Brug som optager Dyrkning af Væxter tilhørende begge de to
Grupper (Korngruppen og Fodergruppen) af Kulturplanter, altsaa et
blandet Korn- og Foderbrug, byder større Sikkerhed end et, som
ensidigt begrændses til den ene Gruppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
