Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 4i —
husholdningsselskabs Udtalelse (1833 Budstikken 1834 Side 339) at for
en Forædling af Kreaturerne i Telemarken, fandtes kun et forbedret
Stel nødvendigt. Dette, at en enkelt Stamme særskilt fremhæves som
skikket til Forædling ved sig selv, peger ligeledes paa, at man i
Almindelighed ikke har fundet de norske Kvægstammcr skikkede til
Forædling ved Indavl.
Den Tids Foregangsmænd i Landbrug var dog ikke uden Interesse
for Fremskridt i Husdyrbrug, ligeledes synes det Kgl. Selskab for Norges
Vel at have sin Opmærksomhed rettet paa denne Gren af
Landbrugsøkonomien. Allerede i 1811 (Budst. 1814 Side 255) kjobte Selskabet 8
spanske Væddere fra Esserum og stationerede dem i Gudbrandsdalen,
hvilket angives at have bragt tilfredsstillende Resultater. Samme Aarg.
Side 189 fremhæves, at den bedste Udvei til at forringe Indforselen
af Korn er et forbedret Kreaturstel, medens der klages over, at dette
er daarligt: »Bonden forbruger det meste af sit Hø til Hesten, Kvæget
maa nøies med Halm og andet og bruger det meste af den korte
Sommer til at komme sig efter Vintersulten og giver lidet Melk.«
I Aarene 1815—25 omtales fra Smaalenene, Akershus og de
oplandske Amter Krydsning med engelske og spanske F"aar sandsynligvis
Cheviot og Leicester eller Dishley og en eller anden Afændring af Merinos
eller dermed beslægtet Stamme. Til Smaalenene kom tillige i 1825—30
nogle Southdowns, som blev adskillig udbredt især i den nordlige Del
af Amtet og fortrængte de tidligere brugte spanske Starndyr. Ved
Krydsningen med Southdowns fik det smaalenske F’aar en hurtig Udvikling
og Fedningsevne, som gav det megen Anseelse. Senere har man igjen
krydset med Cheviot og Leicester.
I Akershus indførtes 1825—30 Elektoralfaar, men disse synes
ikke at have vundet nogen Udbredelse.
Paa Utsten Kloster (Stavanger Amt) fandtes en Faarestamme, der
antages at være fremkommen ved Krydsning med engelske Stamdyr
sandsynlig Cheviot eller Leicester. I Nordre Trondhjems Amt, paa
Tautrøen, forekom ligeledes en særegen Faarcrace, om hvis Herkomst
vi ikke har fundet nogen Beretning, men hvis Udseende med
umiskendelig Bestemthed peger paa Slægtskab med Merinos. Meget
karakteristiske Bygningstræk er Hovedskallens Form med den krumme
Næseryg, spiraldreiede Horn, Uldens fine Krusning og Uldbeklædning
frem i Ansigtet og nedover Benene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
