- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
47

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

Denne Hingst og dens Slægt er kjendt af Enhver, som i de seneste
40 Aar har interesseret sig for norsk Hesteavl, Slægten horer fremdeles
til de ypperste i Dalen og har i den senere Tid leveret fremragende
Stamdyr til Statens Sæter, medens alt andet Afkom efter Odin,
saavelsom alt Afkom efter andre udenlandske Hingster, — Fernando, Mazarin,
Kongen, Bæveren, Zarif — allerede i en lang Række af Aar har været
ude af Sagaen. Veiklehingsten var den eneste Ætling efter Krydsning,
som vandt nogen varig Anseelse. Det maatte være en stærk Tro paa
Fuldblodets Fortrinlighed, som skulde opstille den Paastand, at den skylder
Odinsblodet sine Berømmelse, m. a. O. at dette kan frembringe
udmærkede Egenskaber, som ikke er begrundet i dets egen Natur. At
Veikle-Balder uagtet sin Afstamning fra Odin, blev en fremragende
%udbrandsdalsk Stamhingst skyldes vel nogen anden i dens Slægt.

Nogen mere fuldstændig og paalidelig Oplysning om
Husdyrbrugets Stilling i Landmandens Virksomhed og hvad der fra offentligt
og privat Hold er foretaget for Fremskridt, foreligger dog her, ligesom
for Agerbruget, først fra 1835, ve<^ ^e regelmæssige statistiske
Undersøgelser. Tabel VII viser Husdyravlens Stilling i Tiden 1835—90.

Af disse Tal sees, at en lignende Bevægelse har fundet Sted
som ovenfor er paavist for Agerbruget, nemlig en stærk Udvidelse i
Mængde indtil 1855 og derefter forholdsvis Stillestaaen.

For Tidsrummet 1836—45 sees saaledes Stigning for
Heste. . 18,731 = 17 pCt. Gjeder . 106,432 = 58 pCt.

0

Hornkvæg 198,154 = 31 » Svin . 8,763 = 11 »

Faar . 418,329 = 41 » Ren . 8,048=10 »

For beregnede Kjør 329,469 = 29 pCt.

Denne forholdsvis jævne og stærke Udvidelse af Dyrenes Antal
peger nærmest paa en Fortsættelse af den tidligere Driftsmaade, hvis
Hovedformaal var at livnære saa mange Dyr som muligt, medens man
ikke indsaa Fordelen ved at yde dem en rigere Ernæring. Rigtigheden
af denne Betragtning bliver indlysende ved at sammenholde Stigningen
i Antal af Husdyr, beregnede Kjør 323,266 =29 pCt.*) med Udvidelsen
af det med Korn og Poteter tilsaaede Areal, som i 1836—45 var
381,711 Maal. Lægges hertil, hvad der var nødvendigt for at
tilveie-bringe Vinterføde for dette Tillæg, i Antal af Husdyr, er det indlysende,
at Udvidelse af det til Ager dyrkede og til naturlig Eng ryddede Areal
ikke kunde strække sig videre, end til at yde det nødtørftigste Underhold.

*) Svin og Ren ikke medregnes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free