Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 —
vælge en saadan Varietet af norsk Race, »som fra en meget lang Tid
tilbage har været aldeles ublandet«.
Klassens Betænkning var bygget paa den Opfatning, at den
ældgamle ublandede Varietet af norsk Hesterace, dette velskikkede Materiel
til deraf at danne en god norsk Hest, maatte være et Produkt af
Naturforholdene og den Behandling, Menneskene havde ladet den blive
tildel. Som fremgaaet af de i Landet raadende Livsforhold, maatte
den passe for disse. Dens Former og Egenskaber maatte modsvare
Livsforholdenes Krav. Racen var haardfør og nøisom, men der manglede
dog meget i, at den besad de ønskede Egenskaber i tilstrækkelig
udpræget Grad, den betragtedes som en passende Grundform, der ved
Kyndighed i Avl og Opdræt kunde udvikles til en for vort Behov god
Brugshest.
Ifølge Finansdepartementets Indstilling af 7 de Oktober 1843^
bifaldt ved Kgl. Res. 26de s. M., blev det bestemt, at Fjeldstuen
Jer-kind paa Dovre skulde bygsies, med Forpligtelse for Leilændingen til for
egen Regning, men under offentlig Kontrol at oprette og drive Stutteriet.
Stutteriet blev oprettet, idet Jon Simensen Jerkind fra Faredag
1844 bygsiede Søndre og Nordre Jerkind med den nævnte Forpligtelse.
Efter Selsk. f. N. Vels Veterinærklasses Raad bestemte Departementet
under 6te Mai og 28de Juli 1844, at Stamhestene skulde være af
Fjordrace, hvorved først borkede, dernæst brune og endelig gulblakke Heste
med hvid Man og Hale skulde komme i Betragtning. Hestene, en
Hingst og 4 Hopper (Res. 26de Oktobr. 1843) blev samme Høst af
Professor Boeck og Politiadjutant Dass kjøbt i Nordre Begenhus og
Romsdals Amter. Selsk. f. N. Vel ydede Stutteri holderen et Laan paa
1000 og en Gave paa 243 Spd. for at sætte ham istand til at bestride
Kjøbesummen for Hestene.
Stutteriet var saaledes kommet istand, men det fyldestgjorde ikke
de dertil knyttede Forhaabninger. Det blev ikke ordnet med den
behørige Kyndighed og kom aldrig under nogen effektiv Bestyrelse.
Stedet blev valgt i det gudbrandsdalske Hestavlsdistrikt, men
desuagtet valgtes Fjordhesten til Avlsmateriale.
Dette Misgreb ledede til, at Foretagendet for Stutteriholderen blev
mindre indbringende, end han havde haabet, han ansaa Stutteriholdet
som en trykkende Byrde og søgte at slippe med mindste Udgifter og
at gjøre sig det mest muligt indbringende, vanrøgtede og knapfodrede
Hestene og kjørte dem for stærkt i Skyds. Dertil kom flere Uheld med
glasøiede Føl og de opdrættede Ungheste blev lidet værdifulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
