Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5»
25 eller ialt 92 Hingster, hvortil Staten har ydet Bidrag eller er Eier.
Denne Foranstaltning har saaledes taget stærkt Opsving, og da
man har været heldig i Valget af Dyrene, kan den antages at have
virket betydeligt til Hesteavlens Opkomst.
Statens Hestudstillinger. I Slutningen af Aarene 50 begyndte
Dyrskuer og Udstillinger at tildrage sig Opmærksomhed. Ved et Mode
af Opdrættere i Gudbrandsdalen 29de August 1859, blev der forhandlet
om en aarlig Hestudstilling, som antoges at burde holdes i Forbindelse
med Stav Hestmarked. Der blev samme Aar holdt en Udstilling,
nærmest betragtet som en Prøve, men denne i Forening med det af
den nævnte Forsamling udtalte Ønske ledede til, at der fra 1861 blev
oprettet en aarlig Hestudstilling, den sidste Tirsdag i August.
Her kunde fremstilles Heste fra alle Landsdele. Dyrene blev
bedømte af en Komite af Sagkyndige og de bedste blev tildelt Præmier.
De præmierede Hopper, saavelsom Hopper der vel ikke ansaaes
præmieværdige, men dog fandtes at være gode Avlsdyr, erholdt
Anbefaling og blev tildelt fri Adgang til Havn og Bedækning i Statens
Hestavlssæter. — Udstillingen vandt stor Tilslutning og blev meget
søgt fra hele det oplandske Hestavlsdistrikt, Gudbrandsdalen og Bygderne
omkring Mjøsen, saavelsom fra Østerdalen, Hadeland og Valdres.
Prisdommerkomiteen bestod i den første Tid af en Kavaleri"
officer, en Dyrlæge og en Gaardbruger (Opdrætter). Efterat Udstillingen
havde bestaaet i nogle Aar, begyndte man at skifte Prisdommere med
korte Mellemrum og fra 1867 blev Komiteen sammensat af 2 Dyrlæger
og 2 Gaardbrugere. I Skrivelse af 10de August 1868 fremhæver
Bestyreren, at det er gavnligt at skifte Prisdommere, idet der vilde opstaa
mindre Misnøie og Klander, naar forskjellige Mænd afgive den samme
Dom. Endnu stærkere udtaler han sig i Skr. af 14de August 1871:
»Man burde helst skifte Prisdommene for hver Udstilling, saa at de
Misfornøiede kunde faa sine Dyr bedømte af nye Mænd«.
Denne Betragtning kan dog neppe gives Medhold. Det er at
tage for stort Hensyn til Misnøien, naar der drages Omsorg for at
beskikke Mænd, hvis Duelighed og Hæderlighed er hævet over Tvivl,
kan man vist overlade til Misnøien at lempe sig selv.
Vistnok var det Bestemmelsen, at Præmieringen ved denne
Udstilling ligesaavel som Stationering af Stamhingster, skulde tage Sigte
paa at fremme Udviklingen af den gudbrandsdalske Racetype, men
dette blev ikke i Praxis opretholdt. Under den hyppige Skiften
Prisdommere kunde det ikke undgaaes, at forskjellige Anskuelser om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
