82 (Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Havedyrkning - V. Landbrugets Økonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette Selskabs Virksomhed har vakt stor Opmærksomhed og har
antagelig bidraget adskilligt til at vække Sands for Havedyrkning,
hvortil de aarlige gratis Uddelinger af Frugttrær og Havevæxter, ogsaa
udenfor Medlemskredsen, særlig synes at have vist sig virksom.

Havedyrkningen er for Tiden i rask Opkomst, der arbeides i de
fleste Landsdele ivrigt for denne Sag, fornemlig synes Interessen for
Dyrkning af Frugttrær at være meget levende og har i kort Tid gjort
forholdsvis betydelige Fremskridt. Den udgjør i enkelte Landsdele,
f. Ex. indre Hardanger og Sogn, en forholdsvis meget betydelig
Indtægtskilde.

Ogsaa Dyrkning af Kjøkkenvæxter gaar fremad, Opgaven er
nu fornemlig at bringe Erkjendelsen af disse Væxters Nytte i
Husholdningen mere almindeligt ud i Befolkningens brede Lag. Hertil
antages Husholdningsskolerne for unge Kvinder, som efter Selskabet
for Norges Vels Initiativ i den senere Tid er komne i Virksomhed at
ville yde et værdifuldt Bidrag.

V. Landbrugets Økonomi.

Om vort Landbrugs Økonomi haves fra den første Halvdel af
Tidsrummet kun sparsomme og usikkre Meddelelser, navnlig have vi
ikke kunnet finde tilstrækkelige Oplysninger til, at kunne opgjøre nogen
Mening om Forholdet mellem Avlingens Værdi og de Omkostninger,
som have været nødvendige for at frembringe den. Denne Sag staar
endnu meget uklar og maa for en stor Del søges udredet ved
skjønsmæssige Bestemmelser, fordi der er forholdsvis faa Landmænd, som
føre et fuldstændigt Regnskab, ligesom en Undersøgelse og Beregning,
støttet til de Regnskaber, som findes, vilde blive vidtløftig og kræve
en Udredning, som vilde gaa langt udenfor den for en kort
Fremstilling som nærværende tilladelige Ramme.

Et af de vigtigste Momenter er her Grundeiendommens
Udstykning eller Gaardsbrugenes Antal. Dette opgives (Schweigaard, Norges
Statistik Side 40) for 1802 til 79,256, i 1819 til 93,962 og i 1838
til 109,500. I 1835 opgives (Side 41) »103,192 Selveiere,
Leilændinger og Jordforpagtere« eller naar Finmarken medregnes »105,000
virkelige Lodder«. Dertil kommer 55,213 Husmænd med Jord.
Eiendommenes Værdi opgiver han for

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/nolandbr19/0096.html

		Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt / 82 (1901) Author: Jonas Smitt Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|