Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Landbrugets Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
5-oo M. III. Middelsbrug 5.01—20.00 M. IV. Større Eiendomme
20.01—100.00 M. V. De største Eiendomme 100.00 M. og derover.
For disse Skyldklasser er beregnet følgende Forhold:
•
[-Gjennemsnitlig-]
{+Gjennemsnit-
lig+} Udsæd.
Gjennemsnitligt Kreaturhold.
Grupper.
Antal.
Samlet Skyld
Mark.
Gjennemsnits
Skyld Mark.
Korn.
hl.
Poteter.
hl.
Heste.
Storfæ.
Faar.
Gjeder,
Svin.
I. 27,549 6,103 0,22 0,84 2,47 0,11 1,61 2,31 0,49 0,18
II. 93,172 195,971 2,10 3,63 5,68 0,76 5,45 8,66 1,48 0,53
III. 23,395 204,123 8,73 11,03 11,58 2,11 10,89 10,41 1,86 1,56
IV. 2,207 70,001 31,71 30,37 30,93 5,62 23,00 8,89 2,19 4,16
V. i 32 4,744 148,25! 62,81 43,62 12,78 53,03 4,10 0,03 5,37
______________I______________________________________________________ ____ ___________ •
Riget. 146,355 480,942 3,29 4,71 6,41 0,93 5,87 7,74 1,37 0,69
I 1
Af disse Tal fremgaar ligeledes, at Landets Jord er stærkt
udstykket, der findes 120,721 Brug under 5 Skyldmark, og selv de største
blandt disse giver kun med anstrengt Arbeide og streng Økonomi, et
tarveligt Udkomme for en nøisom Familie. Landbrug, Jordbrug og
Husdyravl, har altid været en af vort Folks vigtigste Sysler og været
Landets betydeligste Næring, egentlig det økonomiske Grundlag for
Folkets Bestaaen. Det maa altsaa være af overveiende Vigtighed, at
denne Næring kan arbeide under gunstige Vilkaar for sin Udvikling.
Som en af de vigtigste Betingelser for økonomisk Velvære, ikke
alene for den jordbrugende Landbefolkning, men for Samfundet i det
Hele kan opstilles, at Jorden er delt mellem et passende Antal Brugere,
m. a. O. at der foruden smaa og middelsstore Brug tillige er et Antal
større Gaarde. Egentlig store Gaarde efter den Betydning, hvori Ordet
tages i andre Lande, rindes ikke hos os og deri er heller ingen Skade.
At angive nogen Grændse for hvor store Gaardene bør være,
lader sig ikke gjøre, aller mindst i et Land med den store geografiske
Udstrækning og forskjelligartede Naturforhold, som hos os. Der er
dog en Grændse, for Udstykningen, som ikke bør overskrides, men
dette Forhold paavirkes af mange Omstændigheder og Hensyn, som
ikke kan sættes tilside.
Brugsforholdene, Jordbund, Klima, Terræn, Markedsforholdene,,
andre Næringsveie, Binæringer, Samfundsforholdene i det Hele, og den
Indsigt og Dygtighed, saavelsom den Grad af Kultur, hvoraf
Jordbruger-standen i det Hele er i Besiddelse, øver alt sin Indflydelse og kræver
sit Hensyn ved Bestemmelse af den heldigste Størrelse for Gaardene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
