- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
104

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Landbrugsundervisningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødvendigheden af, at Landbrugsundervisningen blev optagen paany. Allerede
det overordentlige Storthing i 1837 anmodede Regjeringen om at tage
under Overveielse Oprettelse af et Central-Agerdyrknings-Seminarium i
Nærheden af Christiania, og derom at forelægge næste Storthing
Meddelelse, eller en naadigst Proposition.

Dette ledede dog ikke til noget virksomt Skridt, der blev vistnok
i Aarene indtil 1842 ført nogle Forhandlinger, men den paatænkte
Læreanstalt blev ikke besluttet. Storthinget 1842 bevilgede derimod
under 7de September 2400 Spd. aarlig i Budgetterminen, at anvendes
som Bidrag til private Mænd eller Kommuner, som for egen Regning
vilde oprette »Agerdyrkningsseminarier« paa Betingelse af at der ikke
maatte tilstaaes noget Seminarium mere end 600 Spd. aarlig, og at
Seminarierne ere beliggende i Rigets forskjellige Stifter og at der
forelægges næste Storthing Beretning om, hvorledes Pengene ere anvendte,
samt hvilke Foranstaltninger der for at garantere Seminariernes heldige
Drift ere trufne.

Ved denne Beslutning, som ikke var foreslaaet af Regjeringen
fraveg Storthinget altsaa den Forudsætning, som tidligere var antydet,
først at anlægge et Centralinstitut, som kunde uddanne Lærere for mere
elementære Læreanstalter. Dette havde vistnok været en heldigere
Fremgangsmaade, der var dengang Mangel paa agronomisk uddannede
Mænd og det viste sig snart vanskeligt at finde skikkede Kræfter for
Undervisningen.

Da der ved den omhandlede Bevilgning var aabnet Adgang til
at erholde økonomisk Støtte for Oprettelse af Landbrugsskoler var
Akershus Amt det første, som meldte sig og oprettede i 1844 en
Skole paa Abildsø i Åker. Den blev i 1864 flyttet til Kykken i
Ullensaker og blev nedlagt 1864, efterat Gaardens samtlige Huse den
16de Juni var ødelagt ved Vaadeild. Senere var Amtet uden Skole
indtil 1888, da det oprettede en Læreanstalt i Forbindelse med Brødrene
Holtsmarks private Landbrugsskole paa Sem i Asker, hvilken
fremdeles er i Virksomhed.

Romsdals Amt oprettede en Skole paa Aaheim i Vanelven
1845, flyttet til Aak i Romsdal 1846, i 1860 til Røkkum og 1863
til Aarø ved Molde, nedlagt 1871. Fra Høsten 1887 oprettedes paany
en Landbrugsskole paa Vestnæs med 1 Aars Kursus. Denne blev i
1899 flyttet til Gjermundnæs. som Amtet havde kjøbt og bebygget for
Skolen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free