Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agerbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget let opstaa Vanskeligheder, som ligger udenfor den enkelte Stats og isaer de smaa Staters Raekkevidde. Vi skulle i denne Forbindelse pege paa det i Handelsverdenen, i den senere Tid, saa almindelige Ringvaesen (Trusts). Der haves Exempler i den amerikanske Staaltrust, som gjor en betydelig Indflydelse gjaeldende paa Jern- og Staalmarkedet. Ligeledes den i disse Dage fremkomne Plan om en Dampskibstrust, som endog har sat det maegtige England i Skraek. For nogle faa Aar side ivaerksatte en amerikansk Rigmand en Spekulation i Hvede, som for en kort Tid bragte Priserne op paa en Maade, der vakte Bekymring. Foretagendet mislykkedes, fordi han i Overvurderen af sin egen finantcielle Kraft havde anlagt Forretningen i et Omfang, som han ikke formaaede at gjennemfore, og Krachet kom.
Vilde nogle faa store Handelsherrer danne Ring, kunde de ved forenede Kraefter utvivlsomt gjennemfore en Spekulation i Korn, hvorved de vilde berede de mest traengende og mindst velstaaende Folk alvorlige Vanskeligheder.
Muligheden af en Krjg, som paa Kornforsyningens Omraade vilde blive os en Ulykke, er ikke heller udelukket. Det er ingen Nodvendighed, at vi selv skulde vaere indviklet i Krigen, skulde dette vaere Tilfaeldet kan vi vist gaa ud fra, at enhver Tilforsel vilde ophore, idet vor Krigsmagt neppe vilde formaa at holde vor Kyst klar og beskytte vor Handel mod fiendtlige Krydsere. Men om de Lande, hvorfra vi nu faar den hovedsagelige Forsyning med Kom, indvikles i en Krig med en Somagt, som blokerer deres Havne, blive vi nodt til at S0ge vort Behov daekket fra andre Steder, hvilket altid vil blive vanskeligt og iethvertfald kostbart, om det overhovedet kan opnaaes.
Den staerke Begraendsning af Korndyrkningen, som nu komraer tilsyne, er derfor i statsokonomisk Henseende ikke ubetinget gladdelig. Den meget yndede Saetning, at det er fra Fjoset d. v. s. fra Dyrkning af Fodervaexter og Husdyrhold, Landmanden skal hente sin meste Indtaegt, er vist ifaerd med at lede vort Landbrug ind paa en Ensidighed, som neppe er heldig, hverken for Samfundet eller den enkelte Landmand.
Ordningen af Gaardsbruget vil selvfolgelig altid blive bestemt efter hver Mands Anskuelse, af Driftsmaadens Evne til at bringe okonomiske Fordele, eller medfore et gunstigt okonomisk Resultat. Har den store Maengde af Landmaend tilegnet sig den Opfatning, at Dyrkning af Kom er mindre lonnende end Fodervaexter, ville de selvfolgelig ordne sin Bedrift derefter.
Det tor imidlertid antages, at naar Korndyrkningen nu indskraenkes staerkere end maaske onskeligt, kan dette i ad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
