Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdt en Forklaring om, hvad der menes med Udtrykket
»svaere« og for B er givet den ligesaa fyldestgjorende For-
klaring, at deri indgaar alle Heste, som ikke har den under
A betegnede Bygning. Nogen Tvivl om, hvor en Hest burde
henregnes, kunde derfor hos kyndige Maend ikke opstaa.
Herved maa selvfolgelig bortsees fra, at enkelte Individer,
isaer i Begyndelsen, kunde vise Former — Mellemformer —
hvorom endog gode Skjonnere kunde vaere uenige, hvorvidt
de bor saettes i A eller B, men dette er noget, som under
de dengang raadende Avlsforhold ikke kan undgaaes og vilde
kommet tilsyne under enhver Ordning.
Delingen i Klasser bar som anfort bevirket, at der er
kommet Orden og bevidst Avlsvalg ind i vor Hestavl, hvilket
er af grundlaeggende Betydning for Fremskridt. At B Klassen
eller Delingen i Klasser ikke har kunnet fremkalde en lig-
nende Udvikling i Avlen af lette Heste, som den der er
kommen tilsyne for de svsere, har Aarsager, som ligger uden-
for de offentlige Foranstaltningers Omraade.
Vort Landbrug begyndte omtrent fra Aaret 1870 at
tage en staerkere Udvikling end tidligere, navnlig blev der
under Indflydelse af de i Aarene 1870/75 staerkt stigende
Arbeidspriser, en tidligere ukjendt Anvendelse af Maskiner.
For 1870 var Hostemaskinerne naesten ukjendte, Hestriven
var lidet brugt, og Radsaamaskinen naermest kun kjendt af
Navn. I Aarene 1870/75 foregik heri en stor Forandring.
Ved Udstillingen i Drammen 1873 var udstillet flere Maskiner,
end nogensinde for. Platts, Johnstones, Brighams og Samuel-
sens Hostemaskiner gjorde deres Indtraedelse hos os, Hornsbys
var allerede kjendt, og Woods kom senere samme Host.
Exempelvis kan naevnes, at i 1874 solgte et Firma her i
Christiania, alene til et Amt, over 200 Hostemaskiner.
Denne staerke Udvikling af Landbruget medforte tillige
Brug af svaerere Redskaber og fuldstaendigere Arbeidning af
Jorden.
Alt dette medforte stigende Krav til Arbeidsdyrenes
Antal og Ydeevne, hvilket selvsagt ledede til storre Efter-
sporgsel og stigende Priser paa kraftige Arbeidsheste.
Samtidigt foregik der en lignende Udvikling af Land-
brugsforholdene i vort Naboland Sverige, og ledede selvfolge-
lig til, at ogsaa der fordrede Landbruget storre og staerkere
Arbeidsdyr. Opmaerksomheden var paa den Tid i Sverige
vakt for den norske Hests gode Egenskaber, og svenske
Kjobere sogte hid til vore Udstillinger for at erhverve skik-
kede Avlsdyr. Disse betaltes godt, men Betingelserne var,
at der fandtes Dyr med tilstraekkelig Storrelse og staerk Byg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
