Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
sig, der langt overskred de Grendser, inden hvilken
Borgeraanden tidligere havde rert ’sig, denne spids
borgerlige Aand, hvis Vinger vare for smaae til, at
den kunde svinge sig udover Fedebyens Mure, udover
Grendserne af den Commune, af det Distrikt, hvor den
var bleven fremkaldt. Denne nye Aand havde et ganske
andet Maal; det var det hele Samfund, som den om
fattede; det var Fedrenelandet, dets Vel og Heder,
dets Afmagt for Oieblikket, dets Farer for Fremtiden,
der beskjeftigede den; der bragte den afvigende til at
svulme i Stolthed og Fryd, og til igjen at senke sine
Winger, for at hengive sig i Stilhed til sin Smerte.
Men denne Fryd og denne Smerte, denne varme In
teresse for Fedrenelandets Vee og Vel var det netop,
som fremkaldte det Sersyn,. paa hvilket vi have gjort
opmerksom. Man havde maattet opgive det store Ord,
man engang havde fert i Historiens Drama; man var
sunket ned fra den heie Stilling, Fedrenelandet tidli
gere havde indtaget; nye Stater havde trengt sig frem,
havde udviklet sig, og paa Historiens Gebeet sat sig i
Besiddelse af denne Stilling; men disse Stater strebte
endnu helere ; Fedrenelandet kunde endnu synke lavere,
ja vilde rimeligviis synke lavere, dersom det vedblev
at staae alene i sin Svaghed, dersom det ikke havde
andre Stetter end de, som Felelsen for dets Uafhen
gighed frembed, hvor kraftige disse under andre For
holde ogsaa vilde vere. Men ved igjen at knytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
