Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Spirerne laa der iJorden og ventede paa Vaarsoleii for at be-
gynde at gro,— eller, for at bruge et andet Billede: Brcriideveden
laa allerede færdig, og man manglede bare den takndende Gnist.
Dele slog nu ned med Futike paa Funke, fra Land til Land i Kri-
stenheden, med en saadan Kraft og i en saadan Udstrækning, at mere
end hundrede protestantiske Niissionsselskaber er blevne
dannede i disse hundrede Aar.
Dette maa dog ikke forstaaes saaledes, at nu ophørte al
Modstand mod Missionen som ved et Trylleflak3. Tvert-
imod, vi har i vore Dage intet Begreb om, hvilken Katitp dens Ven-
ner fremdeles maatte føre mod Misforstaaelse og Miskjendelse. Dette
viste sig bedst paa den skotske Kirkes Generalforsamling i 1796, hvor
man gjorde gjældende, at Hedningerne først maatte faa et Kursus i
»—·«Filosofi og Lærdom«, før man kunde omvende dem til Kri-
stendommen! Da var det, gamle Dr. Erskiiie reiste sig og udtalte
et Par Ord, som altid vil mindes iIJiissionshistorien, fordi de saa
træffende peger paa Missionens sande og rette Grund: »Hr. Ord-
fører! Ræk mig den Bibelen!« (M0derator! Rax me that
Bible!), hvorpaa han under stor Bevægelse læste op for Forsam-
lingen Skriftens Missionsbefalinger. Men trods dette
blev der dog Majoritet for det Forslag intet at gjøre for
Miss ioneu, og det var ikke før i 1825, den skotske Kirke som
saadan besluttede at optage Hedningemissionen paa sit Program.
Hvorledes gik det nu i den lutherske Kirke, og seerligti
Standinavien ?
Til vor Beskjcemmelse maa det siges, at vi var blandt de
sidste, som kom med iHerrens store Erobringstog til Hedninge-
landene. Det første selvstændige rent lutherske.Viissioiisselskab i
den nyere Tid var det danske (1821), derpaa kom det svenske
(1835), Leipzigerselskabet (1836), det norske (1842). og Her-
mansburgermissionen (1849).
Vi vil imidlertid ikke nærmere dvæle ved disse forskjellige lu-
therske Missioners Udviklingshistorie, men strax vende os til vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
