Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
det maa være et uafviseligt Krav til disse, og Paamindelse om, at
dette jo ligger klart udtalt iGuds eget Ord, og at Gjerningen
har rige Forjættelser om Velsignelse, det er de fundamentale Tanker
for Missionsarbeidet, som her møder os, og de er baame af Kjær-
lighedens Inderlighed og Varme. Der er mange lignende Udtalelser
fra vort Missionsselskabs første Tid, og vi mærker os dem som
Vidnesbyrd om den Aand, der besjelede de Mænd, som ledede dets
første Udvikling. Ved Siden af denne Inderligljed og Varme,
denne dybe kristelige Kjærlighed, der træder os imøde, læg-
ger vi ogsaa, naar vi befkjceftiger os lidt med de førte Forhand-
linger, Mærke til en fremtrasfdende Forretningsmcessighed
og et aabent Blik for Betydningen af Organisation og
for Justitutionernes Værd, og i denne lykkelige Forening af
vigtige Betingelser for Arbeidets heldige Udvikling ser vi de menne-
skelige Aarsager, der har været medvirkende til, at det Træ-, der her
blev plantet, blev plantet saaledes, at det skulde vise sig istand til
at taale de Storme, der skulde fare hen over det, og under Stor-
mene kun fakste sine Rodder saa meget dybere og skjønt
hæve i Veiret sin altid voxende Kroiie.
Vi skal først se lidt paa den i flere Henseender meget prøvende
Tid fra Selskabcts Stiftelse og til Aaret 1857. Medens
en Flerlch af vigtige Anliggender, der angik Hjemmet, saaledes
navnlig Missionsskolens Oprettelse, lagde Beslag paa Mis-
sionsvcnnernes Opnnrrksomhed og Jnteresse, saa var der selvfølgelig
i de første Aar ikke meget paa Miss ionsmarken, der kunde tjene
til nogen Opmuntring, og det saameget mindre, som nogen endelig
Ordning af Forhtildet mellem Missionsselskabet og Schreuder ikke
før hans Afreise var kommet istand. Hovedbestyrelseti udtalte ogsaa
i sin Aarsbcretning for 1845, at dens Redegjørelse »ifølge Sagens
Natur var af liden Interesse, da Selskabet ikke havde nogen Mis-
sionspost og ikke Missionatrer blandt Hedningerne, skjønt det vistnok
havde nogen Andel i Schreuders Misfionsvirksomhed iSydafrika.«
Af stor Betydning var Forhandlingerne paa Generalforsamlingen i
Kriftiaiiia i 1846, hvor Forening kom istand mellem Selskabet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
