Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
og Schreuder fik tillige Adgang til Zululandet, saa at man nu
skulde haaber, at lysere Tider havde oprundet for vort Missions-
arbeide, men de i flere Henseende.r mest prøvende Aar
stod endnu tilbage. Det var jo meget rimeligt, at man, da
et Tiaar var hengaact, maatte tænke alvorligt paa, hvorledes dog
Tiden gik hen, Uden at noget syntes at blive udrettet, og af Hoved-
besthrelsens Beretning til Generalforsamlingen i Bergen i 1852 ser
vi ogsaa, at der var ikke saa faa Tegn paa Misstemning rundt
omkring. Naar den imidlertid udtaler sig saaledes: »Naar vi med
asdru Blik betragter Forholdene, maa vi vistnok være glade ved, at
Kjærligheden, saavidt skeet er, har kunnet vedligeholde sig. Det var
at vente, at naar Sagen havde tabt Nyhedens Interesse, vilde mange
trække sig tilbage, fordi den ikke nogensinde havde været en Hjerte-
sag. Det var at vente, at mange ikke vilde holde ud taalmodig at
bie paa Herrens Tid, fordi deres Interesse manglede den rette Rod-
fcestelse«, saa ser vi, at den ikke er rokket i sin Forvisning om, at
de, der iSandhed har været med, ogsaa fremdeles skal holde ud, og
at der er dem, der gaar fra, formaar ikke at frarive den dens Til-
lid, og hvilken tilbagevirkende Kraft saadanne Udtalelser
maatte have, er let at tænke sig. Der var ogsaa dem, som trak sig
tilbage; fordi de i forskjellige Henseender var misfornøiede med den
Maade, hvorpaa Selskabet søgte at fremme Arbeider, idet de f. Ex.
mente, at det »holdt Adgangen til at være med for aaben
for allehaande Mennesker, og at dette medførte Skade og
Fare for Missionens heldige Fremme«, ligesom der ogsaa var dem,
der var meget misfornoiede med, at Missionsskolen var ind-
stillet. I det hele og store var dog Forholdet ogsaa i det sidste
Treaar saadant, at det bar Vidnesbyrd om, at »
varet, ja tildels forøget Kjærligheden til Arbeidet.«
Som Selskabets Sekretcer fungerede Hauge fra 1850 til 1852,
og efter at man et Par Aar havde havt midlertidige Sekretærer
engagerede, ansattes Blessing i 1855. J Aarsberetningen for
dette Aar har vi et kortfattet Uddrag af Kredsenes Beretninger, der
tiltrods for alt, hvad der seerlig ogsaa det Aar kunde irngste og be-
Herreii havde be- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
