Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
besøgte Schreuder ham og· overbragte ham som Gave en Slæ11g-
kappe, og Kongen var ved denne Anledning meget forekommende
og udstedte endog Befaling til Folket omkring Entumeni om at ind-
finde sig talrigere om Søndagene til Gudstjeneste Aaret efter fik
Schreuder Bud fra Kongen om at komme op og istandscette Teltet
paa hans Vog11; dette Arbeide udførte Oftebro til Kongens fulde
Tilfredshed, og da der saa ogsaa kom Melding fra Missioncererne
om, at der var Kvægshge iNatal, og at Kongen maatte træffe For-
anstaltninger mod dens Judtrænge11 i Zululandet, faa bidrog dette
endnu mere til at befæfte Misfionakrerne i Kongens Gunst, og han
»glædede sig over Lærernez thi han saa, at d·e var hans Folk.«
Efter Borgerkrigen fik selvfolgelig Ukekwaio mere Betydning
end sor, og han kaldes nu Kongens store Søn, og senere blev
han altsaa, som vi har hørt, udnævnt til Thronfolgcr. Han omta-
les forresten fra denne Tid som venlig og af et tækkeligt Væsen,
og han synes at have næret megen Velvillie for Oftebro, i Nær-
heden af hvem han længe havde sin Bolig. J 1863 fik baade
Kongen og Prindsetr Anledning til at lægge sit venlige Sindelag
for Missiomrrerne for Dagen. En Del af Kongens Mænd skulde
hugge Stor for ham, men kom med nogle krogede, daarlige Træer.
Da Kongen spurgte om Grunden hertil, sagde de, at Larsen hug
ud Skoveii oppe ved Jutlasakje. Kongen lod Sagen undersøge og
fandt, at Missionæren kun hug store Træer, som de selv ikke kunde
bruge, og han var meget vred paa disse Bagtalere, og Ukekwaio
skulde have været paa Vei til at »æde dem op« for deres Løgn.
Ogsaa andre af Kongefamilien nævnes, der stillede sig i et me-
get godt Forhold til Missionærernc, saaledes Prinds Uhamo og
Prindsesserne Ubatonjile og Unokvenda.
Men om end Kongen og Prindsen, og ligeledes de andre af
Kongefamilien, optraadte som Missionærernes Venner, og om end
Kongen tilstod dem de Stationspladse, der efterhvert blev besatte,
saa var dog Stillingen meget vanskelig, naar det gjaldt Folkets
Overgang til Kriftendommen. Dette traadte frem ved det saa-
kaldte Ukukolvakonza-Spørgsmaal, Spørgsmaalet om, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
