Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
gelig Kundgjorelse, der lød paa, at Dronningen anbefaler Guds-
dyrkelsen for Folket uden at ville tvinge nogen; jeg og alle store
beder, siger Ranavalona, hed det; gjører ogsaa J et Forsamlingshus
for hver 100 Skatskyldige, og hvis der er Strøg, hvor flere Hurt-
dreder ka11 forenes i et Hus, saa gjører der et stort, der kan rumme
Eder med Hustruer, Børn og Slaver. Den følgende Dag havde
vi den største Forsamling, vi nogensinde har havt, og siden har det
tiltaget.«
Om Stormanden i Fisakana skriver Stueland: »Rainilehimainty,
der ligesom de fleste Store ledsagede Hds. Majestwt paa hendes Reise
(til Fianarantsoa i 1873), kont tilbage meget begeistret for Guds-
tjenesten: Alle og enhver skulde gaa iKirketi om Søndagene, og alle
Bøt«n skulde bringes i Skole, det var Dronningens Ord. Kirken
blev ogsaa mere end fuld af Tilhørere den første Søndag efter;
senere har det været noget mindre, men i Regelen er her dog hver
Søndag mange Folk forsamlede, især naar Gamlingen er hjemme.
Hvad Skoleborn angaar, da har jeg virkelig en Del, sont har be-
gyndt paa Abeen.« Hundreder af Missionccrer rundt om iVerdcn
vilde fryde sig over saadanne Tilstande.
Men der var paa den anden Side nok af Hindringer.
Selvfolgelig laa den største Hindring i Folkets Vedhængen ved He-
denskabet. Efterhvert som Missionærerne lærte Folkets Tænkesæt at
kjende, gik det ogsaa mere og mere op for dem, hvor indgroet i dets
hele Tankegang Hedenskabet var, og hvorledes hedenske Hensljn be-
herskede deres hele Liv og spillede en fremtrædendc, men for den
fremmede længe skjult, Rolle under al deres Færd. Og medens
Dronningen nok kunde faa Folket til at samle sig, saa laa det ikke
i hendes Magt at udrydde af dets Hjerter de nedarvede hedenske
Forestillinger. Vi maa her afstaa fra ethvert Forsøg paa at give
nogen nærmere Paavisning af, hvorledes disse traadte frem, og
hvilken Magt de øvede, og kun udtale, at Hedenskabet ogsaa her var
en Magt, hvis Indflydelse man først lærte at kjende ved Forsøget paa
at modarbeide og omstyrte det. Det synes, som om den hedenske
Gudsdyrkelse har havt enkelte særlige Fæstninger; saaledes tyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
