- Project Runeberg -  Nu (Kristiania) / August-Desbr. 1896 /
3:1

(1896) With: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1Kristiania, 22dc Augnst1896.

Kedigeret og udgivct

.— af
No. 3. And. Mehluut. (
O : «
opge Sk fæste IGarnenelfor dferste Gang den Kristiania var belavet paan at modtage
18 e ugut, atten ti 19 e. N · · N »
Efterfomtneren. At ftaa paa en Holme ude ved Havet ansm og Johmäen lmorge u da

Det er en gammel Folkemening i vort
Fædreland, at ethvert Mennefke finder Na-
turen skjønnest paa den Aarstid, hvori man
selv er fodt· Og for manges vedkommende
flaar det til. ,,Jeg vælger mig April«,
siger Bjerns o n, og andre igjen vælger andre
Aarstider —- mange sin Fødselsaarstid.

Vi finder August skjennest af alle Aar-
sens Tider, og det træffer sig ogsaa saa, at
baade »Nu« og dets Redaktar netop er fedt
i August. ’

Alt er modent i Naturen, har naaet sin
Fylde, givet sin Frugt. »Agrene er gule og
Tunet slaaet, aldrig synes det mig venere
end nu«, sagde Gunnar paa Lidarende. Dagen
er enda lang og Luften varm, paa Landet
fyldt med Duft af friskt Ho og af Markens
Frugter- Natten er kort og let. Maa-
nen er høitidelig og lyser aldrig mere
hjertelig mildt end nu, da den drysser sin
blege Glans ned i Lundenes og Skogens
Kroner og Grene, saa Lyset gjennem det rige
Lov ligesom silrer ned paa Marken. Paa
Hojfjeldet eller ude paa de yderste Oer ved
Havet er der aldrig mere henrivende at staa
sude en Kveld end iAugust, idet Maanen rod
og godslig stiger op over Aasbrynet i Qst
og de ferste Stjerner tændes paa Himlen,
blir flere og flere, tindrer og blinker rent og
klart og dybt som Sindbilleder paa den fuld-
komne Glæde August er i Naturen Fuld-
’kommelsens Aarstid, et Gjenfpeil af Fusen-
-aarsriget, Opfyldelsen af Menneskets jordi-
ske Haab og dybe Længsel.

Paa- Helgeland, hvor der længe om
Sommeren er bestandig Dag, begynder det
netop paa denne Tid at afdages lidt ved
Midnatstid. Aa, hvor den er vidunderlig
skjøn og let den nordlandfke Eftersommer-
—nat i Auguft! Den varer 1J2 Times Tid,
Maanen lyser og Stjernerne tændes, Fjeld-
:gaarden i Qst blir mørk, Havet danner,
Herligheden er som en Drøm, en kort Na-
turens Opvisning·z naar nogle Ofeblikke er
gaaet, har man den lyfe Morgen igjen, Solen
rinder op gjennem purpurrod Morgenrøde,
Fuglene stemmer i, og straks er det den
-«lyse, lange Dag.

J gamle Dage satte Fifkerne ud sine
Sildegarn ferste Gang om Hosten den 12te
«August. Men enda var der kun som en let
Antydning til Nat, Silden saa Garnmaskerne
i Vandet og gik klogeligen« forbi. Nu har
-det i lange Tider været Sæd og Skik der-

en Augustnat, se den blege, blide Maane og
de tændte, tindrende Stjerner, høre Fiskernes
Sang ljome gjennem den store Stilhed,
akkompagneret af de dybe, monotone Hav-
denninger, d et er, som om man kjender den
almægtige Gud i stærk og ren g rolig
Majestoet træde ind paa Skuepladsen og brede
sin Velsignelse over Land og Hav. Ligesaa
virker det at staa udenfor en Sorter paa
Højfjeldet en Augustnat. ;

Nan en — ,",Fram«.

Varde var den By, fokn fik den Ære
først at byde Dr. Nanfen og Leitnant
J o h a n s e n velkommen tilbage paa Hjem-
landets trygge Grund. Vardø holdt i den
Anledning stor og glimrende Fest for de
farende Svende, som kom ud fra det store,
ubekjendte, Jslandet, Rordlysetss mystifke
Eventyrland, hvor Nordenvindsola hidtil i
den nordlandfke Folketro har«været den eneste
prosaiske Personlighed. Festen paa Vardo
holdtes Tirsdag Kveld. Fra Vardø gik Turen
til Hammerfest, hvor der ligeledes gaves stor
Fest.

J Glæden over de bjemkomne, blandede
der sig imidlertid det Savn, at ikke »Fram«
med de øvrige Deltagere i Expeditionen var
kommen. Torsdag fpredte imidlertid et Ex-
trablad fra »Jntell.« Efterretning om, at
,,Fram« netop var ankommet til Skjærvø,
at den afgik til Tromsø, og at alt var vel-
Skjont man i Forstningen tvilte lidt paa
Telegrammets Korrekthed, «·spredte nye Tele-
grammet snart denne Tvil og fyldte By og
Land med Glæde over dets kjække Sønners
Hjemkomft.

Paa Tromso biede ,,F«ram« paa Nansene
Komme. Det ene af Partierne var mere
glad end det andet over at mødes igjen,
noget, man ikke fra nogen af Siderne havde
haabet vilde fke f aa snart.

Fru Nanfen mødte sin Mand paa Ham-
merfest.

bekjendte Fjeld Torghatten·

»Fram« er kommen, rejser felvfolgelig hele
Expeditionen paa den langs Kysten, der blir .
Glædegfester i alle Kystbyer, og det har der-
for forholdsvig lange Udsigter med Jndtoget»
i Kristiania. Men naar de kommer, vil de
blive fejrede som sejrende Repræsentanter for
norsk Vilje og norsk Kraft. En Flok ægte
Vikinger kommer lige lukt ud af Middel-
alderen lyslevende ind i vor Hovedstad efterat
have vundet en national Sejr, der vækker
Opmærksomhed saalangt Civilisationen naar
og et Stykke til.

Flyvemafkinen«.

Allerede fra den tidlige Oldtid har enkelte
Mænd med stærk Tankekraft og udpræget
praktisk Fingerfcerdighed arbejdet paa det
Problem at faa istand en Flyvemaskine· Nu
nylig er Jagenior Liljenthal i Berlin styr-
tet ned og slaaet sig ihjel under Experimenter
men en Flyvemaskine.

Ogsaa i Norge har vi havt Folk, som
hkar studeret og sarbejdet paa en saadan Ma-

me.

Ca. 1730 flyttede en Mand med en stor
Barneflok fra Mo iRanen, en Skogbygd,«
hvor der altid og endnu den Dag idag dri-
vee adskillig Hueflid, ned til Breve paa søn-
dre Helgeland og nedfatte sig paa en af de
yderste Qer i den indre Skjærgaard, paa
Gaarden Heleijen, V; Mil veft for det
Der var og er
endnu kun en Opsidder paa Den. Manden
var meget nethoendt og solgte meget af det,,
han oparbeidede, til Bygdefolket, som mest
drev paa Seen.

En af hans Sønner hed Ludvig. Denne
Ludvig har været en ganske mærkelig Mand.
I den Tid kunde omtrent ingen af Almuen
skrive, og faa kunde-læse taalelig i en Salme-
bog. Men Ludvig Hele har skrevet en al-
deles» nydelig Haandfkriftz engelsk og tysk
læste han flydende, og der findes endnu paa
Helejen endel gamle tyfke og engelske Bøger
om Fysik efter ham. Han grundede og læste
og arbejdede Nat og Dag, undertiden Ugen
til Ende uden at sove. J Fiske deltog han
ikke,—interesserede sig ikke for Vygdeanliggen- .
der eller overhovedet for noget udenfor Sprog.
Fysik og Opfindelser. s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nonu/1896/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free