Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«·Kristicmja, 29dc August1896.
Redigeret og ndsgivet
4
N af
No. 4. And. Mehlum.
O I
Jentegriller. Sagen var lige afgjort mellem Sigrid var livsglad og kvik som for
»NU« Klep og Bratbak. - og bed kun fra sig et Blink nu og da, naaz
udkommer 1 Gang om Ugen og koster 1 Kr.
·fra No. 1 til Nytaar. 5 Ore pr. Romer-
Avertissementer betales med 121J2 Ore pr-
·Petitlinje, paa 1ste Side 20 Orc.
Abonnenterne bedes forelebig undskylde,·;
om de ikke faar Blodet, saasnart det er, ud- .
kommet. Jeg skriver selv hvert Ord i Bla-
det, udbringer idet selv til Abonnenterne,
kolporterer Resten af de 1000 Numere ved »
-Lo·snumersalg, samler Avertissementerne og
arbejder desuden flere Timer daglig i en her-
vcerende Avis. Jeg har ikke Raad til at
holde Bud, og skjondt jeg hver Dag begyn-
der med Bladets Ombringelse fra den tidlige
Morgen af,· rækker jeg dog ikke at bringe det ;
til alle saa hurtigt, som jeg onskede —- og;
. . - Forlovere var med, alt var i Orden og Sen-
·som jeg burde.
—-
Resoliit Jente
«Navnene er digtede, men Historien er
Per Klep havde et Utal af Dette. Efter-
hvert som de vokste til, sik han dem indgif-
tede paa Bygdeno gildeste Gaarde. Det var
i Hallingdal· —
Sigrid var i Giftealderen, godt og vel
- -20 Aar, en vakker og livsglad Jente, som
aldrig furtede eller hang med Hovedet; var
« hun fornærmet, blev hun sinna og bed fra
sig. Men det gik i en Fart, og saa var
Sigrid bare Solskin igjen.
Faderen saa sig om efter en Mand og
en Gaard —- især. det sidste — til Sigrid.
J et godt Lag snakkede han og Ejrik Brat-
bak, indtil de modtes· paa det omme Punkt
i at blive Svigerfoedre til hinandeng Barm
strik maatte først faa vide, hvorpas stor Arv
hun vilde faa. Ole behøvede ikke nogen iil-
svarende Oplysning,· for Kolbjorn Bratbak
var eneste Sen paa Gaarden og vilde faa
alt med Kjiiig og Ring, Bu og Boling, som
det stod.
Begge Børnene fik ei Puf til Forstaaelse
af hver sine Forældre. Kolbjorn likie For-
’slaget bra, skjondt han ikke kunde sige, at
han egentlig elskede Sigrid. "
Hun, sagde bestemt nej.
Men- Ole Klep sagde, det var Snak og
sand
Sigrid protesterede imidlertid, hver Gang
Sagen blev bragt paa Bane hjemme. Engang
blev hun sendt et Ærinde Hop til Bratbak."
Gamla deroppe viste hende da om overalt.
Men Sigrid syntes Jorden brændte , under
hende, og at der lugtede ildt as alt det gromme
hun saa. Der blev aldrig hendes-3 Hjem-
Paa Bratbak skyndte de paa. De gamle
blev skralle af Alderen og vilde give Ung-
dommen Styret.
sig forat være fri for den Braibakhistorien·
Ole Klep sagde, at nu fik det være slut
paa Nykkerne. "
Bygden var Annex. Præsten komDagen
for hver Prækensond ag did og benyttede Lor-
dag Eftermiddag til den gejstlige Administra-
tion.·’ Han boede i en ved Kirken opfort
Præstestue· . «
En Lordag gik Ole Klep og Koibjorn
Bratbak til Præsten og forlangte Lys-sving-
dag blev der lyst til Ægteskab for Kolbjorn
Bratbak og Sigrid Klep. .
Sigrid var ikke i Kirken. Men om
Kvelden strømmede Ungdommen til og lyk-
· onskede hende.
Men hun protesterede. Det var noget,
hun ikkevidste noget om. ’ ·
Mandag tog hun paa sig sin Kirkepuds
og gik til Præsten.
Jeg herer, du har lyst for- mig- igaar;
sagde hun. »
Ja — naturligvis, svarede Præsten lidt
overrasket over den oppositionelle Tone i hen-
des forevrigt ganske vist sandfoerdige Bemærk-
nmg.
Ja, men det blir der intet af. For jeg
ved intet af det og blir jeg ikke gift med
godt og gode, saa gaar jeg, som jeg gaar.
Jeg vil have min Vilje i den Sag.—’
Ja, men det er lyst, bemærkede Præsten-
Ja, jeg horer det, men saa faar de, som
har Skylden for Lysningm gifte sig med
Kolbjorn Bratbak, enten det er Far eller
Præsten. Mig blir det nu ikke. Mere ved
jeg ikke, men det ved jeg. Du faar greie det
som du vil, men nogen Gifiing blir der ikke
denne Gang. »
Saa har jegikke andet at gjore end at
aslyse. » »
Ja, det faar du greje, som du vil —
det forstaar ikke jeg mig paa. Men det for-
staar jeg, at jeg blir ikke Ungkone paa Brut-
bak,s om der end er aldrig saa gromt..
Der blev aflyst næste Prækensondag, og
de gamle Gifteknive maatte taale det.
Men Sigred bed altid fra »
hun blev sinna. Forældrene kunde ikke heller
i Længden være gnavne paa hende, for hun
var ikke slig. Hun var det gode Humor
personificeret, og det var sorovrigt ogsaa hen-
des Forældre.« Det var en Slægtsarv·
Nu er baade hun og Kolbjoxn Bratbak
gifte, men ikke med hinanden, og Verden
staar endo, skjondt hun tvang Aflysningen
igjennem den Gang-
Bukken og Spejslet. En agtet Borger
paa Orkedalsoren havde en sint og flot mod-
leret Storstue. En’ varm Sommerdag stod
alle Dore aabne, Folk sov Middag, og der
varganske stilt i hele Huset.
En stor Buk, som var overmaade godslig
af sig og ikke folkevond, gik fri i Gaderne,
gnog Græs langs Stakitterne og aad for-
ovrigt alt, som ingen anden vilde have, og
lidt til, bl. ·a." engang en Skolegttts tyske
4Grammatik
J denne Middagsstund var den ved an- « ·«
dres Glemsomhed og egen Paapaslighed komk
men gjennem Grinden ind paa nævnte Gaardg
Tun, hvor den spankulerede rundt og satte
Ting tillivs, som ikke netop var den rettede-
Som den alvorlige Filosof gik der i meget
realistiske Tanker, fik den se Storstuedoren
staa aaben, og den tænkte da, at den ligesaa-
godt kunde gaa derind som noget andet Sted.·
Som den og gjorde. Nu stod der et ssvaert
Spejl, som naaede fra Gulv til Lost, ind-
fattet i en overmaade smuk Ramme. Bukken
fik i Spejlet straks se sit Billede og troede ’
selvfolgelig, at det var en anden Buk. .
Det er svært saa vigtig du ser ud, tænkte
den, bukkede Hovedet kronsk og stampede
med hojre Ben i i Gulvet for at sætte sig «i
Respekt. Men den anden Buk lod sig ikke
imponere, gjorde akkurat ligedan.
Godt, tænkte Bukken, tor du, saa er
ikke jeg ræd. Gik saa et Par Skridt tilbage-
stampede hovisk — den anden Buk akkurat
ligedan — og satte saa afsted i fuld Fart
forat lære den vigtige Buk Husorden.
Der gik det kostbare Spejl i Knus og
Knas, Bukken gjorde blodig og slukoret Retræt .
og fik ordentlig Bank atpaa. ·
Kongeit as Velgieic var storartet til-
freds med sin Norgeorejse og kommer igjen
næste Aar. Han er nu rejset hjem fra·
Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
