Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·Kristiania, 12te Septbr. 1896.
No. 5."
.1liedigeret og udgivet
as ’·
And. Mehlum.
Mere Læsning. -
Der bor læses mere end hidtil i vort
Land. Det er almindeligt at here: Vi har
saameget af Bøger og Blade — vi faar ikke
læst Halvparten — eller Fjerdeparien — eller
den tiende Delen af det. Næsten blandt alle
Samfundsklasser er det ikke sjelden at hore
saadanne Udtalelser. Men om den fores af
mange, blir den ikke dermed forstandig Tale-
J Arbejderhjem er det ofte saa, at om
Manden vil have en Bog eller et Blad, er
Hustruen derimod, og saa giver han sig.
Men saa er der ogsaa mangen Kone, som
forstaarssig bedre paa Livet. Hun indser, at
kan Hjemmet gjøres rigtigt godt og triveligt
for Manden, og har han noget at fordrive
Tiden med hjemme i sine Hvilestunder, vil
han komme hjem med de Penge, han har
tjent, men er der bare Gnaal og Ætihjel og
Uhygge· og saa intet at læse hjemme, vil han
finde Vejen til Knejpen· De Koner, hvis
Mænd kommer hjem med sine fortjente Penge,
bar ikke se surt paa, at Manden nu og da
bruger en 10- Qre eller 50 Qre eller selv
om det er Kronen fuld til at skaffe sig Læs-
ning. Naar Hjemmet blir ham fremmed og
han turer ude,. gaar kanske baade 2- og S-
Kroner mangen Gang.» De, hvis Mænd
kommer hjem med Pengene, bar derfor være
glade og takke Gud derfor men ikke gjere
sure Miner til, at Manden vil have lidt at
læse- Der er mange, som har det værre,
og som bruger Pengene til værre Ting og
mange flere »Penge."
. Forældre griner ogsaa ofte tilkat Bor-
snene kjeber sig lidt Læsning. Det burde de
sikke gjore. Ungdommen kan finde paa det-
som værre«er end at skaffe sig Læsning, naar
sde begynder at fylde sig,
arbeide for Foden. Tvertimod bor Foræl-
dre være glade over, at deres Børn vil læse.
Jeg har under Akbejdet med at kol-
-portere »Nu« været ikke saa lidet omkring
og havt Anledning til at se mig om. Og-
’’som Regel kan det siges, at der er pynteligst
og mest Velvære i de Arbejdergjkim khvor der
er endel Bager og Blade. en vor der
ingen Læsning findes, skal man ofte se, at
der ogsaa er lidet af andre Ting. En eneste
Flaske Ql —— det er jo Avispenge næsten for
—en. hel Maaned.— Der skal derfor ikke spares’
·saa forskrækkebig mest paa andre Ting for
sat faa sig noget at se. - ·
· f J mange andre Sam undsklasser er der
ogsaa forlidet Læsning » ngdommen bruger—
formanget Penge paa- Forlystelsessteder, saa
for de endnu kan
-man-— læser, samle sig en
der blir hverken Tid eller Penge eller Inter-
esse tilovers for Læsning J Længden vil
dette Forhold vise sig at være en Samfunds-
ulykke, ikke bare me Hensyn til Aandskivet
men ogsaa i maleriel Henseende. Den Ung-
dom, som bruger det meste af.sine Fristunder og
Spareskillinger til Læsning vil senere blive
den bedste Forretningsmand eller Haandverker.
Navnlig i Danmark læses der meget
mere end hos os, og det forhindrer ikke, at
Danskerne er et meget kvikt Arbejdsfolk, som
passer sin Syssel særdeles godt.
Juteressant Hejtlæsning i et godt og
triveligt Hjem, det er noget af det bedste og
smukkeste man kan tænke sig, og navnlig i
CVarnesindet kan det«sætte gode Minder for
" hele Livet-.
Mender læses ikke blot for lidet, —
der læses ogsaa for tarvelige Ting der, hvor
der læses. Ranerromaner har et stort og
interesseret Publikum· Man vil bare have
»Morro«, Spænding i Læsningen sin. Enten
— Agitationslmsning fra hojre eller venstre Side
eller Raverlæsning. Det gjor, at de finere
Aandsorganer rent forsommes· Udviklende
og belærende eller roligt og sagligt droftende
Læsning blir vraget, fordi den ikke river i
Halsen og giver Appetit paa Spegesild.
Det skader baade aandelige og praktiske
· Interesser.
» Man ser derfor ogsaa ofte, at rejses der
religiøse, "politiske eller sociale Bevægelser,
tager fremmede Folk, som har slaaet sig ned
her, Sagens og Bevægelsens Ledelse·
En hvilkensomhelst Bevægelse, der skal
udrette noget, maa hvile paa et Grundlag af
«Jndsigt og Overblik, ofte over en Mængde
» Personer og Forhold og Omstændighederl
Derfor bar hvert Menneske ved Læs-
ning stadig skaffe sig altid flere Kundskaber.
Enhver burde hver Kveld sparge sig selv: Hvad
ved jeg ikveld, som jeg ikke vidste idagmorges,
hvilken Kundskab har jeg idag skasfet mig.
Vi har ladet os fortælle, at Engelsk-
manden og Franskmanden fra Grossereren
til Arbeideren, foruden den Avis, som han
holder, hver Kveld kjøber med- sig hjem et
-Blad, snart det ene, snart det andet og
læser det. —
Det skal indrommes, at vi er godt paa
Vei med Hensyn til Læsning og at det paa
· en Menneskealder er aaet fort fremad. Men
Tendnu gjælder det ? ·
« læses mere og læses bedre Ting. Og
tore Lug, at der bar
man bar vænne fthtild sikkert· og raxktdckt
rette in eren paa» jen sgt«erningerne s e ,
s fF .g Zkat as Viden om
faktiske Forhold.
Nu. Sondag blev He. Hojærv· Biskop
Dr. Bang ordineret af Throndhjemsbispen
Hs. H. Biskop S k a a r. Vor Frelsers Kirke
var fyldt til sidste Plads. Stiftsprovst
B r u u n oplæste den nye Biskops Levnetslob, «
Sognepræsterne Thron, Berg, Arnesen »·
og Andr. Hansen oplæste Skriftafsnit, Bi-
skop Skaar sorrettede Altertjenesten og holdt
derpaa Ordinationstalen, hvori han nekterrtt
og rammende satte Biskopen paa sin Plads i»»
Menigheden, pegte paa de store Opgaver og«
paa de Kræfter, hvormed disse kan loftes.
Derpaa tog han or Guds Aasyn det biskopes
lige Løfte af sin Embedsbror· Biskop Bang
prædikede kraftigt og gribende over Dagens
Evangelium.
H. M. Kongen og H. K. Fa. Kron-
prins en kom hid Tirsdag Folk og Konge-
hus skulde sammen modtage Nordpolsekspee
ditionens Mænd. Visselig siger omtrent den
hele Nation til Konge og Kongeson: De
gjorde vel, at De kom. Thi Onsdag var
en national Glædesdag over fuldbyrdet Ud-
foldelse af national, ung -Naturkraft, der kom
sejlende hjem med· Sejr·
Modt af en stor Dampskibsflaade kom
Fram Onsdag Eftermiddag ’i barket Arbejds-
dragt plojende op- Kristianiafjorden. Ved
» Landgangen i Pipervikeii hilste Hovedstadens
Ordforer, Grosserer Sunde i en meget god
Tale Nansen og Ekspeditionen velkommen
hjem. Derpaa drog den gjennem LEresporte",
bolgende Folkemasser og stærk Folkeglæde op .
til Universitetet, hvor Professor Sehiotz
paa Videnskabens og Kund. theol. Y. Brun
paa Studentersamfundets Vegne bad velkom-
men· Med Universitetets KUMse om sine Jsser· » ,
drog de unge Kjæmper videre op til det kgl.
Slot hvor Hs. Majestæti en udmærket Tale
tolkede de Tanker som fyldte Sindene. .
. Den hele Dag var der broget Folkelisv
som paa en 17de Maj.
Torsdag var der et stort, langt Barne-
tog, som ved Universitetets Æreport desilerede
forbi Jshavsmændene.
· Torsdag Kveld rejste Kongen og Mon-
prinsen tilbage til Sverige· - » .
Amtmand— P r e b e n· s e n i Finmarken
er bleven Amtmand i Nedenes og Overrets-
sagforer K n u d t z o n Borgermester i Kristi-
anssand. Disse Udnævnelser klandres og
forsvares med lige megen Iver af de for-
skjellige Partier. er var dem, som enskede
Hypothekbankdirekter « B e r n er til Amimand
· og Odelsthingspræsident L o v la n d « til
Borgermester· Med Hensyn til- Berner vil-
vi sige, at da han er Hypothekbankdirektor og
Statsrevisor og gaar, fra den ene’kgl. Kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
