Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania, 15de Desbr. 1896.
No. 15.
= Redigeret og udgivet
——.-—(. af
And. Mehlum.
O .
Torghatteu.
Torghatten er verdensberomt over hele
de civtliserede Menneskehed, og der er neppe
he er nogen af dette Blads Læsere, som ikke
har hort Navnet. Den har været besogt af
tusinder og atter tusinder. Selv iforrige
Aarhundrede, da der ikke var noget Turist-
væsen som nu tildags, var der dog endel
Engelskmænd, Bergensere og Trondhjemmere
ens Ærinde oppe i Torghatten for at se det
mærkelige Fjeld.
Naar man med Dampskibet kommer sei-
lende forbi Leko, den nordligste Bygdi
Namdalen i Trondhjems Stift, faar man se
Fjeldet Torghatten i Skikkelse af en Hat,
som flyder paa Vandet. Den ligger nemlig
paa en O, Torgoen, og hæver sig ret op
fra denne. Jo nærmere man kommer den
opover Fjorden, jo storre bliver den og jo
tydeligere sees dens Undlænde, der ligner en
Hattebræm.
Naar man er ret i Øst for den
inde paa Torgfjorden, ser man Himlen paa
den anden Side Fjeldet gjennem den natur-
dannede Tunneh som gaar gjennem den.
Vi gjor en Tur derop, som saa mange
for os har gjort, lander ved Vedberget og
spadserer op over de jevnt heldende Lier op
til Gaardene Torget. Rundt om er der
frugtbare Agre og Enge og Looskogholdt.
Efter at have faaet noget tillivs paa
Torget, spadserer vi over et Par Myrer og
har fra den sidste en liden Kleiv, en meget
let Opstigning, og vi er i Torghathullet.
Tunnellen er 3——4 Stenkast lang og saa
bred, at to Dampskibe kunde seile jevnsides
gjennem den. Fra Bunden til Hvælvingen
er der et Par Stenkast, men forovrigt er den
baade oventil og nedentil meget ujevn. Paa
dens Bund ligger en Masse nedsaldne Stene-
nogle svære som smaa Huse-
O der er aldrig saa vindstille i Om-
egnen, Vor det altid stridt gjennem Tunnelen,
og der er en vidunderlig deilig Resonnans,
saa endog maadelig Sang paa nogen Afstand
ligefrent lyder som Englemusik.
Paa sin Kroningsreisei 1872 var Kong
Oscar oppe i Torghatten, hvor der ved
den Anledning blev reist en Varde, hvorpaa
Hs Maj. satte sit Navn. Det var tidlig en
vakker Junimorgen, og store Folkeskarer fra
mange Bygder var samlede for at se Kongen.
Overalt vrimlede der af Mennesker, i alle
Lier og paa alle Strænder og Holmer og i
Sundene. Det var en· Hoftidsdag.
Der er smuk Udsigt havde mod Øst og
Vest fra Tunnelm Men vil man rigtig
have henrivende Udsigt over halve Nordland,
en stor Del af Trondhjems Stift og over
Fjeldene lige ind i Sverige samt langt, langt
ud over det store"Atlanterhav,« maa man op
paa Fjeldeis Top, og der har meget faa
været as alle dem, som har gaaet gjennem
Tunnelen· Turen op tager et Par Timer-
Den er nok saa anstrængende uden at med-
fore nogen Livsfare. Kun et enkelt Sted
maa man krabbe op paa alle fire, men der
er Holdepunkter for Fodderne og desuden
Mosemark nedenfor. Kammen op faar man
som sagt storflagne Vuer til alle Verdens
Kanter, saa det er mærkeligt, at saa faa
Turister gjor Turen op. Deroppe er en
Myr og midt i Myren et Tjen-
Nu er der i Vaarens Trelelosning faldt
saamange Blokke ned i Tunnelens Bund, at
der er bleven en liden Sprække ret under
Tjonnet, saa der hvert Mit-alt nede i Tun-
nelen drypper ned fra det lille Fjeldvand.
sHvordan Torghathullet er bleven til?
Derom fortæller et troværdigt Sagn.
Det var i de Dage, da Fjeldene var
levende og vandrede omkring paa Jorden
som Riser og Trolde. Hestmanden, et Fjeld
paa Donnæsoen, var bleven forelsket i Leko-
moyen, nu et Fjeld paa Leko. Men hun
vilde ikke have det stygge Trold og tog Flugten
sorefter Landet — Hestmanden efter. Han
blev vred og kastede i Sinne sin Hellebard
efter hende. Den traf imidlertid ikke den
smidige Mo, men ramte Torghattem som den
gik tversigjennem og blev liggende i Fjorden
nedenfor. Det er nu en Q og kaldes den
Dag idag Hellebardsoen (i Folkemunde Hell-»
bærsoje). Den er rigtignok nogle Gange
storre end Tunnelem men det gjor ikke Hi-
storien noget Afbræk". Han lever, som sidst
fortalte den, og mangen bra Mand har for-
talt den for ham. Den har sagtens kunnet
voxe i saa lang en Tid, den har ligget der.
Hele Selskabet blev staaende i Sten og kom-
mer vel til at staa der længe.
Dei« Solslcin lsi over det og slcog,
-— og 1ængslen drog —
men tnnlcetsrte frem i dagen jog
mect noget Stort; —
de tloklcecl Sjg sammen, da lcvelclen kom,
de længtcnde tanker i taarellom
Sig listsd bordl
C—«.s-,
N1t. DD. MM. Kongen og Dron-
ningen er komne hid til Hovedstaden og bor
Julen over paa det kgl. Slot.
Det er flere hundrede Aar, siden nogen
norsk Konge tilbragte Julen i Norge.
Det er til Lykke og Gavn baade for
Konge og Folk, at Kongefamilien opholder sig
mest muligt i Landet, og af særlig stor Betyd-
ning er det, at den nu og da tilbringerJulen her.
J Julen vil alle være hjemme, og naar
Kongesamilien feirer Jul iNorge, konstaterer
den med Styrke, at ogsaa Norge er dens Hjem.
Dertil kommer, at Kongefamilien gjor
— store Juleindkjob, faa dens Ophold her ogsaa
derved har Betydning. Det er ikke blot Sum-
merne, som her hjælper det norfke Arbeide,
men ogsaa det, at Majestoeterne gjor Indkjob
hos en Forretningsmand, er en god Anbe-
faling for Forretningen. Hs. Maj. har alle-
rede gjort endel Jndkjob i Norsk Husflids-
forening, Kristiania Glasmagazin og i S chey-
ens Herreekoiperingsforretning.
Bjornstjerne Bjorns o n er reist til Dyst-
land — forat bo der i Vinter.
Dodsfald. Dansk Generalkonsttl og
hollandfk Konsul Tho. Christo p h e r s e n,
Montevideo, 62 A., Generalkonsulerne Chr.
og Wilh· C.s Bror, fodt i Tonsberg, fra
1865—80 norsk Konsul i Cadiz, som Bro-
drene en nidkjær og takthld Konsul. Direk-
tor E. E n g el i det statistifke Bnreau i Ber-
lin, bekjendt Statistiker, 75 A. Toldopsyns-
mand J. H. Henrichsen, Larkollen, —76
A. Soph. Mar. Kjolseth, Strom. N.
C. B. Samuels on, Ulland pr. Drobak,
ansat ved Husqvarna Fabriker i Sverige, d.
i Jonkoping, 17 A. Handelsmand K. S k a u g,
36 A. Gaardbruger L. T. S o l b e r g, Lier,
79 A. Peter B. Lund, Gvarv i Tele-
markeu, 74 A. Skibskaptejn C. A. R e i er-
sen, Drammen, skyllet overbord i den »
biskaifke Bugt. Antonio M a r c e o, Kuba-
nernes Hovding, og en Son af Max· Gomez
faldne i Krigen paa Kuba. Grosserer Uhl-
m a n n med Kone, to Sonner og to Dotre —
man mener ester Overenskomst ——— koalt af
Kulos, i Dresden. H. H. G als c hjo d t,
Tromso, 76 A. Bodker P. A. Lyng-
Alten, 74 A. Matros P.« Ped ers en,
» skyllet overbord fra Dampfkibet ,,Sigyn« fra
l Kristiania·
Agent K. B. Bjercke, 42 A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
