Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YNG R H JERNALDER.
LE SECOND AGE DU FER.
den sædvanligste. I lvor Liget er brændt, findes
de brændte Ben anbragte i Graven omtrent
paa de samme Maader og i den samme stadige
Forbindelse med Kul fra Ligbaalct som
tidligere. Gravkamre af Sten eller Træ ere derimod
langt mindre almindelige, end de vare i tien
ældre Jernalder. Gravurner af Ler og af Bronce
forekomme sjelden, men der findes ofte brændte
Ben i Kar af Klcbcrsten, som i den ældre
Jernalder vare sjeldne, undertiden ogsaa i Kar
af Jern, sammcnklinkede af smaa, tynde
Jern-plader.
En eiendommelig Begravelsesmaade, der
alene træffes i den yngre Jernalder, er Ligets
Nedlægning, brændt eller ubrændt, i en Baad
eller et Skib, dækket med en I laug af rund
eller aflang Form. Man har fundet Spor af
saadanne Gràvskibe i adskillige Gravhauger i
Norge, og i et Par Tilfælde have Hangene
været opforte af Blaa-Ler, hvori Træet har
holdt sig saa godt, at Skibet har været
væsentlig uskadt og har kunnet bevares for
Eftertiden til Oplysning om Vikingetidens
Skibs-bygningskunst.
Gravene fra tienne Tid ere i
Almindelighed rigere paa Oldsager end i den ældre Jern.
alder. Især er der Overflod af Sager af Jern :
Vaaben og Redskaber af mange forskjellige
Slags og i stærkt varierende Former. I mange
Grave viser ogsaa i denne Periode en storrc
eller mindre Del af de i Graven nedlagte
Gjenstande Spor af forsætlig Beskadigelse; oftest
er dette Tilfældet med Jernsagcr.
Ben af Dyr, der ere begravede med den
septentrionales du pays, qu’il faut admettre
que ce mode d’inhumation y a été le plus
habituel. Quand le cadavre a été brûlé, les os
incinérés ont été déposes dans le tombeau à
peu près de la même façon que dans l’époque
antérieure; les charbons provenant du bûcher
les accompagnent aussi constamment. Par
contre, les chambres funéraires de pierre ou
de bois sont bien moins communes que dans
le premier âge du fer. On rencontre rarement
des urnes d’argile ou de bronze; mais les
os brûlés sont souvent placés dans des vases
de pierre ollaire, fort rares au premier Age
du fer. On les a quelquefois trouvés dans des
vases de fer formés de petites et minces
plaques de fer rivées ensemble.
Un mode île sépulture particulier, qui ne
se rencontre que dans le second âge du fer,
est l’inhumation du cadavre, incinéré ou non,
dans un bateau ou dans un vaisseau recouvert
ensuite d’un tumiilus de forme ronde ou ovale.
On a trouvé les restes de sembables bateaux
funéraires dans plusieurs tumulus en Norvège,
et, en deux circonstances, la terre glaise ayant
été employée pour former le tumulus, le bois
y a été si bien protégé, que le navire, retrouvé
dans un état remarquable de conservation, a
pu devenir pour la postérité comme une
illustration de l’art des constructions navales au
temps des Vikings.
Les sépultures de cette époque sont, en
général, plus riches en antiquités que celles du
premier âge du fer. On trouve surtout en
grande abondance des objets en fer, des armes
et des outils de beaucoup d’espèces difïérentes
et de formes excessivement variées. Dans
nombre de tombeaux de cette époque on
constate aussi qu’une partie plus on moins
grande des objets déposés dans les sépultures
ont été comme pendant l’époque précédente,
endommagés à dessein ; tel est, le plus souvent,
le cas pour les objets en fer.
Les ossements d’animaux enterrés avec le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>