Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigtig blev lægt, nødsaget til at tage Afsked,
hvilken han erholdt med fuld Gage i Pension.
Samtidig traadte han ogsaa tilbage fra den
Stilling som Administrator ved Bankens Filial
i Christiania, som han havde indehavt siden
1835. Sine sidste Leveaat henlevede Berg i
stille Ro mellem sine kjære Bøger i sit Hus i
Prindsens Gade i Christiania — i det i 1858
afbrændte Strøg. Han døde 4de Juni 1852 og
blev begraven paa Vor Frelsers Kirkegaard.
Nogle Aar før sin Død, i 1847, blev han
Kommandør af St. Olafsordenen ved dennes
Oprettelse, ligesom han allerede i 181G var bleven
Ridder af Nordstjerneordenen.
Bergs Embedsvirksomhed og hans
Deltagelse i det offentlige Liv vilde alene være nok
til at berettige ham til hans Landsmænds
Erkjendtlighed. Yed Siden deraf .har han imidlertid
maaske indlagt sig en endnu større Fortjeneste
ved sin videnskabelige Virksomhed, som han
tildels drev under lidet gunstige Vilkaar. Berg
var heller ikke nogen særdeles produktiv
Forfatter, og det Meste af, hvad han har leveret
som selvstændige Verker, skyldes maaske altid
en ydre Foranledning. I den offentlige
Diskussion i Pressen tog han jævnlig Del, saavel i
„Intelligents-Sedlerne", som i de andre mere
udpræget politiske Blade, der senere begyndte
at udkomme. I disse har han behandlet de
mest forskjellige Gjenstande med megen
Sagkundskab.
Den største Virksomhed som
Videnskabsmand har Berg udfoldet ved de Bemærkninger,
hvormed han berigede Andres Arbejder. Disse
Noter under Testen, dels uden et tilføiet J. C.
B., ere af et ualmindelig rigt Indhold. Maaske
ligesaa ofte har Bergs Viden været den Kilde,
hvoraf Andre øste, uden at han er bleven mere
end nævnt i en Fortale. Saaledes skriver bl.
a. de historiske Afsnit i Krafts store Værk sig
for en stor Del fra Bergs Haand. I det Hele
var han i lang Tid den, til hvem Alle, der
behøvede Oplysninger om vore historiske Forhold
i de sidste tre hundrede Aar, pleiede at
henvende sig. Her var han hjemme paa saa godt
som alle Felter, og han pleiede ikke at
tilbageholde, hvad han vidste, naar nogen søgte
hans Bistand. Flere Kommissioner, der for
sine Arbejder behøvede historiske Oplysninger,
og hvis Indstillinger nu indeholde saadanne,
have sikkerlig erholdt disse af eller gjennem
Berg, ligesom de yngre Historikere hyppig
tyede hen til dennes uudtømmelige
Kundskabsforraad.
Ugebladet „Budstikken", hvis egentlige
Redaktør Berg var i flere Aar, skyldte ham
ogsaa det meste af sit rige Indhold, der
fremdeles gjøre det til et af vore mest værdifulde
historiske Kildeskrifter. Her findes saaledes
den indholdsrige Afhandling om Christianias
gamle Gymnasium og en Mængde Noter,
hvormed han har forsynet Andres Arbejder eller
historiske Aktstykker, som han lod aftrykke.
Denne Virksomhed lortsatte han i de sex
Bind, „Samlinger til det norske Folks Sprog
og Historie", der endnu ligesom „Budstikken"
hævde sin Plads i vor historiske Literatur.*
Berg var da egentlig Leder af dette
Foretagende, i hvis Stiftelse han ogsaa havde taget
en virksom Del. I disse „Samlinger" er det
rigeste Udbytte af hans Kundskaber nedlagt,
som en Skat, hvoraf den senere Forskning har
kunnet øse med Tryghed.
Af større særskilte Arbejder har Berg kun
leveret et eneste, „Historisk Underretning
om Landeværnet", der udmærker sig ved den
samme Stofrigdom, der gaar gjennem Alt, hvad
der ellers er kommet fra hans Haand. Han var
aldrig Stilist, og hans Fremstilling lider under
en stor Ubehjælpelig hed i Formen. Det er
Indholdets Rigdom, der skaffer hans omfattende
Lærdom Respekt. Gjennem Alt, hvad han har
leveret, .aander der en levende
Fædrelands-kjærlighed, der dog tillige var forenet med en
ofte vel stærkt fremtrædende Uvilje mod den
danske Regjering og det oldenburgske
Kongehus, hvem han tillagde Skylden for Norges
Lidelser. Naar han kom ind paa dette Emne,
blev han bitter og undlod ikke at give sine
harmfulde Følelser Luft i stærke Udtryk, der
ikke altid passe i en ridenskabelig Fremstilling,
der skal skifte Ret til alle Sider og betragte
Alt under humane Hensyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
