Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Wilhelm Boeck4).
Carl Wilhelm Boeck var født paa Kongsberg
den 15de December 1808 af Forældrene
Over-førster ved Sølwærket, tidligere Artilleri-Captain
Cæsar Læsar B. († 1832) og dennes tredie
Hustru Catharina Margareta Peckel († 1808).
Han røbede allerede tidlig stor Interesse for
de naturhistoriske Fag, især for botaniske
Studier, som han drev med en saa
lidenskabelig Iver, at hans Foresatte vare lidet tilfredse
med hans Fremgang paa Skolen. Det
manglede ham ingenlunde paa Flid, kun anvendte
han den ikke paa de klassiske Forfattere, men
desto ivrigere paa Botaniken. Privat dimiteret,
tog han i 1827 Artium og efter at have taget
Anden Examen i 1828, erholdt han et
Stipendium, hvorved han blev sat istand til
Sommeren over at gjøre en botanisk Exkursion til
Dovre. Tre Aar efter var han medicinsk
Kandidat med bedste Karakter, blev i 1831 udnævnt
til Distriktslæge i Senjen, men da han i
Mellemtiden havde faaet en liden Arv, saa han
sig istand til at foretage en ulige behageligere
Reise i videnskabelige Øiemed til Sverige,
Danmark og Tydskland. Efter sin Hjemkomst
i 1832 blev han kaldt som extraordinær
Kolera-læge til Drammen, da denne Farsot første
Gang hjemsøgte vort Land. I 1833 blev han
udnævnt tilBerglæge paa Kongsberg, hvor han
i høi Grad tilvandt sig sine Patienters og
Medborgeres Tillid og Hengivenhed, og hvor
han forblev indtil 1846, da han kaldtes til
Lektor i Medicin ved Universitetet, hvor han
i 1851 rykkede op til Professor. Under
Opholdet paa Kongsberg blev han i 1845 valgt
til Storthingsmand.
Boecks Navn og videnskabelige Fortjenester
er især knyttet til Undersøgelsen af to af de
frygteligste Sygdomsformer, der har hjemsøgt
Menneskeslægten og endnu hjemsøger den.
Den ene af disse, den spedalske Syge, tællede
Boeck blandt sine navnkundigste Forskere.
.11840 reiste han med offentligt Reisestipendium
fra Bergen, hvor han i nogen Tid gjorde
forberedende Studier sammen med sin Kollega,
Overlæge Danielssen, hvem det var overdraget
at anstille Observationer paa de i St. Jørgens
Hospital indlagte Spedalske, over England,
Frankrige, Italien til Grækenland, hvor Sygdom-
men næst efter Norge havde størst Udbredelse.
Høsten 1841 vendte han over Triest og Wien
tilbage til Kristiania. Et omfangsrigt og
epokegjørende Yerk over denne Sygdom, forfattet af
Boeck i Forening med Dr. Danielssen, udkom i
1847, og det var ikke mindre ved sin Text, end
ved det medfølgende Atlas med dets fortrinlige
Illustrationer over Sygdomsformerne, at det
vakte den videnskabelige Verdens udelte
Beundring. Danielssen fik under et Ophold i
Paris 1848 Verket oversat paa Fransk. En af
Datidens lægevidenskabelige Autoriteter, Dr.
Rayer, forelagde det for det franske Akademi,
som belønnede det med den saakaldte Prix
Monthyon paa 2,000 Franks. Den vundne Pris
blev af Forfatterne med stor videnskabelig
Uegennyttighed skjænket til det norske
Universitet, forat Renterne, naar Kapitalen var
steget til 1,000 Spd., hvert tredie Aar kunde
anvendes som Belønning for en Afhandling over
en Materie af Hudsygdommene. 11850 fik Boeck
paa Ansøgning Adgang til at holde kliniske
Forelæsninger ved Rigshospitalet, og det var under
denne Virksomhed, at han gjorde Studier over
Syfilis og udførte therapeutiske Forsøg, som ogsaa
paa dette Omraade har knyttet hans Navn til
den medicinske Videnskabs Historie, vistnok
paa en mere omstridt, men paa en ikke mindre
ærefuld Maade, end ved hans Undersøgelser af
Spedalskheden. I talrige og udførlige Skrifter
har han senere forsvaret sine Anskuelser og
ialfald irettelagt Data til deres Bedømmelse,
som gjør det nødvendigt for Videnskaben at
tage Hensyn dertil ved Forskningen af denne
Sygdoms Natur. Gjentagne Gange opholdt Boeck
sig i England for at foredrage sin Methode,
ligesom han ogsaa i dette Øiemed, — som nedenfor
vil sees, — gjorde en Reise til Nordamerika.
Gjennemtrængt af Overbevisningen om sin
Kur-methodes Fortrin har Boeck lige til det sidste
fastholdt samme og har kort før sin Død
udgivet sit sidste store Arbeide, „Erfaringer om
Syfilis", der danner Slutstenen paa hans under
alle Omstændigheder ligesaa geniale som
utrættelige Forskning paa dette Omraade. Hvad enten
Stridens Udgang, ytrer en tidligere Biograf, af
hvem vi havelaant det væsentlige af ovenstaaende,
bliver en Seir for vor Landsmand eller ei, skal
*) Tildels efter Aftenbladet Nr. 238 for 1875.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
