Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabt Tullins Navn som Digter, er
Majdagen", der er skrevet i Anledning af Morten
Leuchs Bryllup med Matliæa Collett.
Inspirationer til dette Digt skal Tullin have modtaget
under en Vandring paa den Fjeldhøjde, der
hæver sig bråt op i Nordost for Bogstad,
Brudgommens Fædrenegaard, og hvorpaa
Frog-nersæteren og Tryvandshøjden ligge, disse nu
for alle Kristianiensere velbekjendte Punkter.
Da dette Digt blev almindelig bekjendt, vakte
det en stor Opsigt, ikke alene i Kristiania og
Kjøbenhavn, men langt udover det dansk-norske
Monarkis Grænser. Det blev oversat paa Tydsk
og Fransk, og clen berømte Lessing erklærede,
at Tysklands Literatur maaske aldrig havde
ejet et saa fortræffeligt Bryllupsdigt. Digtet
blev ogsaa oversat paa Islandsk. I 1764
besøgte Tullin Kjøbenhavn, hvor lian ikke havde
været siden sin Embedsexamen. Det var
Forretninger, som førte ham did; men dette
forhindrede ikke, at den literære Verden i
Danmarks Hovedstad bragte den norske Digter sin
Hyldest i rigt Maal. Jakob Baden siger herom,
at „der var mgen Mand af Stand eller
Lærdom, som jo opvartede ham i hans Herberge."
Tullin var for et Øjeblik den mest fejrede
Digter i de to Riger.
Ligesom „Majdagen" var fremkaldt ved
det personlige Forhold, hvori Tullin stod til
sin Omgangskreds i Kristiania, gjælder dette
ogsaa mange af hans øvrige mindre Digte
Skjønt sygelig, deltog han nemlig meget i det
glade Selskabsliv i sin Fødeby, —■ rigtignok ofte
mere mod end med sin egen Vilje. Ilan var
endog et Middelpunkt i Kristianias dannede
Kredse, der modtage en Afglands af hans
voxende Berømmelse. Maaske har dette
Selskabsliv ikke bidraget lidet til at svække hans
allerede forud medtagne Helbred, ligesom det
neppe heller stemte med hans egen Lyst.
Hvad Tullin har skrovet, blev efter hans
Død udgivet i hele tre Bind; men der er dog
af denne temmelig store Masse ikke Meget,
som har blivende Værd eller nu er kjendt af
Andre end Literaturhistorikere. Det andet og
tredie af disse Bind indeholder hans „Afbrudte
Tanker om adskillige Materier i
alfabetisk Orden," etjBrev „om de
saakal-dede underjordiske Væseners
Mulighed" og et „om, hvorvidt Dans baade
kan være tjenlig og uskyldig", — en
„Tale, holden paa det store Verdens
Auditorium for Mandkjønnet og
tilskroven et par Brudefolk," samt en
Oversættelse, „E vander og Alcimna, et
Hyrde-stykke." 1 første Bind findes „Majdagen" og
alle de forskjellige Leilighedsdigte, der bl. a.
levere mange gode Bidrag til Kiendskaben om
Familieforhold o. s. v. i Kristiania paa
Digterens Tid, endvidere „Et Indlæg om
Fornuftens Ret fra Kvindekjønnet" m. m.
Endvidere findes Tullins Prisskrifter „om
Skabningens Yp p er lign e d i Henseende til
de skabte Tings Orden og
Sammenhæng" og „om Søfartens Oprindelse og
Virksomhed", to Læredigte, der en Gang
bleve skattede, men nu ere halv forglemte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
