Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel.
Et lidet Oktavbind paa nogle hundrede
Sider udgjør det hele literære Efterladenskab, som
i den norsk-danske Fællesliteratur fra forrige
Aarhundredes sidste Halvdel er inskrilieret med
J. H. Wessels Navn; men dette lille Bind Poesi
har været og vil til alle Tider forblive
tilstrækkeligt til at sikre Forfatterens Navn og Yirke
mod Glemsel. Der er gaaet mere end et
Hundredaar, siden den 30 Aar gamle norske Student
optraadte i Kjøbenhavn med sit komiske
Mesterværk „Kjærlighed uden Strømper", men hvor
kolossal end efter alle Beretninger den Opsigt
var, som den unge og ubekjendte Forfatters
første Fremtræden vakte i hans Samtid, kan
dennes Beundring og Anerkjendelse dog ikke
have været større end den, som Læsningen af
hans Digtning endnu den Dag idag aftvinger
ethvert poetisk modtageligt Sind, saa original
og kraftfuld, saa frigjørende og lystvækkende,
saa frisk og indtagende har hans Digtning
bevaret sig under Livets og Literaturens
Omskiftelser.
I Yestby Præstegjæld nede paa
Drøbakskan-ten levede omkring Midten af forrige
Aarhundrede Præsten Jonas Wessel, en Brodersøn af
Søhelten Tordenskjold, med sin Hustru Lena
Schumacher i et lykkeligt Samliv, der
velsignedes med ikke mindre end 13 Børn. Det fjerde
i Bækken af disse var Johan Hermann, som
fødtes paa Jonsrud Plads, hvor Kapellanboligen
dengang laa, den 6te Oktober 1742. Tilligemed
to yngre Brødre bestemtes han for
Studeringerne og forberedtes ved privat Undervisning i
Hjemmet til at indtræde i Kristiania Latinskole.
Om Yaaren 1758 kom han med den ene af hine
Brødre ind i Latinskolen, hvor han optoges i
næstøverste Klasse, den saakaldte femte Lektie,
hvis „Hører" eller Klasselærer dengang var A. P.
Bartholin, en dygtig og veludrustet Mand med
særlig Forkjærlighed for de skjønne
Videnskaber, og om hvis Undervisning det ligger nær at
formode, at den har haft en velgjørende
Indflydelse paa Disciplenes Skjønhedssans. Det
følgende Aar blev Brødrene Wessel flyttet op i
Mesterlektien, hvor Undervisningen lededes af
Rektoren, den lærde J. P. Hersleb, og
Konrektor Søren Monrad, en i sin Tid højt anseet
latinsk Versifikator. Blandt Wessels Kammerater
i Mesterlektien kan nævnes hans senere Ven og
Medforbundne i „Det norske Selskab" Ove
Gjer-løv Meyer. Sommeren 1761 drog Wessel til
Kjøbenhavn og tog Examen artium samt det
følgende Aar anden Examen med Karakteren
Laudabilis. Den tyveaarige Yngling, der havde
aflagt saa hæderlige Prøver paa sin Dygtighed,
kastede sig nu med Iver paa Studiet af
fremmede Sprog og deres Literatur, navnlig Fransk
og Engelsk, og begavet med et fortrinligt
Sprogtalent, erhvervede han sig snartved Selvstudium
en ikke almindelig Færdighed i at tale og skrive
disse to Sprog og et fortroligt Kjendskab til
deres poetiske Literatur; ligesom han i en
sildigere Tid lagde sig efter Italiensk og i sine
sidste Aar gjorde sig bekjendt med Spansk.
Han havde efter det første Aars Ophold i
Hovedstaden ikke videre Hjælp at vente sig fra
Hjemmet, og han var ganske henvist til sig selv og
sit Arbejde med Hensyn til Udkommet. Dette
erhvervede han sig, forøvrigt knapt og
kummerligt nok, ved at give Timer som
„Sprogmester", medens han tilbragte den øvrige Tid
af Dagen i et sorgløst Samliv med Jevnaldrende,
efter Datidens Skik mest paa Kaffehusene; om
Natten sad han paa sin Studenterhybel fordybet
i æsthetiske Studier, hvilke han efter Samtidiges
Udsagn skal have drevet baade grundigt og
omfattende. Under den dobbelte Indflydelse af
Læsning og Selvstudium paa den ene Side og
paa den anden Side Omgangen med en Kreds
af højtbegavede, literært interesserede og
kunstnerisk begejstrede unge Landsmænd modnedes
Wessel i disse Aar stille og ubemærket, indtil
hans Genius brød frem i fuld Glans og Styrke,
og den 30aarige Yngling udførte den literære
Bedrift, som med en Gang stillede ham paa en
af de mest fremragende Pladse i hans Samtid
og knyttede hans Navn uforgjængeligt til den
dansk-norske Poesis og Kulturs Historie.
Ved Fredrik den Femtes Thronbestigelse
aabnedes atter den danske Skueplads, men i Følge
med det danske Skuespil kom ogsaa fransk
Komedie og italiensk Opera i Gang, yndet og
understøttet som en Modesag af Hof og Adel. Og til
Oversættelserne af de franske og italienske
Originalværker kom fremdeles Efterdigtninger af
danske og norske Forfattere, hvori den forgudede
fremmede Skoles Mangel paa virkelig poetisk
Indhold, dens Unatur, Svulst og Affektation traadte
end tydeligere for Dagen, ikke mindst ved de
Virkninger, den sceniske Opførelse frembragte
paa det store Publikum, som hverken havde
Klarsyn eller Mod nok til at opponere mod de
højere Stænders Henrykkelse. Det var, som
Welhaven har ytret, æsthetisk
Majestætsforbrydeise at betvivle den franske Tragedies
Klassicitet og Mønstergyldighed. Men Wessel begik
Forbrydelsen, og ved at gjøre Latteren til sin
Allierede overmandede han for bestandigt den
unationale og forskruede franske Skoles heroiske
Sørge- og Syngespil med deres Herredømme over
Samtidens Digtning og Smag. Det var hans
Landsmand Nordahl Brun, som gav
Foranledningen til Wessels Optræden paa Kamppladsen,
idet den i Februar 1772 under Publikums
stormende Bifald stedfundne Opførelse af B.’s
originale Sørgespil „Zarine" vakte Wessels Geni
op af dets indolente Tilbagetrukkenhed og
inspirerede ham til i Løbet af 6 Uger at udarbejde
sit Sørgespil „Kjærlighed uden Strømper", denne
træffende, ved sit Vid og sin Klarhed, sin
Sikkerhed og sin Sprogkunst for Skolen aldeles
tilintetgjørende, almengyldige og gjennemgribende
Parodi. Stykket blev ikke strax offentliggjort,
og hans Venners indtrængende Forestillinger om
at faa det udgivet og opført vandt først Gehør
hos den tause og tilbageholdne Digter, da han
deri troede at kunne øjne en Udsigt til at bryde
sig en Vej og at komme ud af sin trængende
Forfatning. Hvilken Opsigt „Kjærlighed uden
Strømper" vakte ved Udgivelsen og den derpaa
følgende Opførelse, derom danner man sig nu
vanskeligt den rette Forestilling. Wessel havde
levet fremmed og ukjendt udenfor en snever
Kreds i den danske Hovedstad i 12 Aar, og nu
med en Gang vandt han i nogle faa Maaneder
en Navnkundighed, der er uden Exempel i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
