- Project Runeberg -  De tre nordiske brødrefolk /
34

(1906) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

staaet visse Rivninger, der kunde tyde paa, at man i Set.
Petersborg stræbte efter at berøve det sin Særstilling som
frit Storfyrstendømme. Striden dode dog atter hen, og den
nye Czar Nikolai II underskrev ved sin Tronbestigelse 1894
ufortøvet en Forsikring 0111 at ville holde Finlands Grundlove.

Men i Augusl 1898 blev General Bobrikof ansat som
Generalguvernør i Finland, og i hans Udnævnelsesbrev
udtaltes det udtrykkeligt, al han skulde gennemføre Finlands
nøjere Forening med den øvrige Del af Czarriget. Den 15.
Februar 1899 udstedtes et kejserligt Manifest, hvorved
Finlands Selvstændighed ophævedes. En Ansøgning fra det
finske Folk om at maatte bevare Forfatningen ubeskaaret,
blev afvist af Kejseren. Siden da gik Finlands Russificering
frem med Kæmpeskridt. Den finske Hær blev opløst og
fordelt i den russiske, det russiske Sprog indført som det
officielle, Ytringsfrihed kvalt ved Censur. En
Masseudvandring blev Følgen. Men samtidigt viste der sig i det
nordvestlige Finland mistænkelige Tegn. Jærnbaneanlæg af
strategisk Betydning for Indfald i Sverig blev paaskyndede. Og
derhos opførtes der i disse fjerne Egne Kaserner og
Depotbygninger i Antal og af en Størrelse, der langt overgik, hvad
almindelige Forhold krævede. Selv Stenene syntes at tale.

Disse Forhold vakte det svenske Folk af dets lange,
trygge Ro. Man var med Et klar over Faren og enig om
at imødegaa den. Allerede 1897 var man kortvarigt bleven
opskræmmet og havde bevilget næsten fordoblede
Forsvarsudgifter. Den 14. Juni 1901’ vedtog Rigsdagen en nv Lov
om Hærens Uddannelse. Og fra nu af stilledes aarligt de
rigeligste Midler til Forsvarets Raadighed. I Norrbotten
begyndte man Anlæget af den stærke Fæstning »Boden«
ved Luleå til Spærring mod enhver Fjende, der fra Torneå
i Finland maatte ville søge at trænge ind i Sverig. Til
Fæstningsanlægene ved Boden ere allerede over 10 Millioner
anvendte. Paa samme Tid befæstedes andre udsatte Punkter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nord3brod/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free