Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
De suser i Norrlands Skove, de kalder under Jorden med
Malmklang ved Gellivare. Og ud vinker de paa Havet til
øget Fiskedræt og nye Former for Langfart i det voksende
Verdensstævne.
Her er nok at tage fat i, hvor tre mægter mere end én,
og Sammenhold giver Kræfter. Naar Tiden dertil er inde,
vil en fælles Toldgrænse betydeligt fremme baade
Samfølelsen og Evnen til gensidig Støtte. I Forening besidde
jo de tre Folk alt, hvad der kræves til at leve. Samlede
bag en fælles Toldgrænse turde hvert af dem frit give sig
hen til den Sær virksom hed, der lykkes det bedst.
Men baade for og efter vil alt, hvad der bidrager til at
bringe de tre Brødrefolk indbyrdes nærmere, øge ikke blot
deres Sammenhold men deres Styrke. Fællesskab i
Lovgivning, Samfundsliv og Aandsliv betyder ikke alene
Fremgang i gensidig Bekvemmelighed men Vækst i Selvfølelse,
Vækst i Kraft. Thi det er nu engang saa, at Materielt og
Aandeligt dele samme Kaar. Den Tilvirkning, som maa
sygne hen, fordi den ikke lønner sig med et enkelt Land
til Opland, blomstrer rigt, naar den faaer Afsætning i alle
tre. Det Snille, der vantrives ved altid i smaa Forhold at
føie sig lille, lærer Flugt og faaer Vingefang, naar
Forholdene blive store. Sverig, Norge, Danmark, vil hver især blive
noget andet og mere ved at plantes ud i Nordens Friland.
XX.
Det lyder smukt, at de tre nordiske Brødrefolk vil efter
190o dyrke Enighed, leve i Fred ikke blot indbyrdes men
med hele Verden og derfor bevare fuldstændig Neutralitet
under Fremtidens Krige. At dette er en ønskelig Tilstand,
er sikkert nok. At den kan oppyntes med allehaande
Fremtidshaab, er lige saa sikkert. Men er den tillige mulig?
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>