Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ Viborg.
Paa den høie Landryg, der gaaer fra Syd til Nord igjennom
Jylland op imod Limfjorden, ligger Viborg. Den er tildeels bygget
paa en Bakke, og Gaderne ere derfor temmelig steile; men af samme
Grand findes der ogsaa talrige smukke Punkter, hvorfra man har en
prægtig Udsigt over hele Byen, den store blanke Sø og hele den
omkringliggende minderige Egn. Paa Søens østlige Side ligger
Hovedgaarden Asmildkloster; paa Skraaningeu af Bakkerne og langs
Bredderne findes de bekvemmeste og mest indbydende
Spadseregange. Har man gjort Fodvandringen over Heden med dens violette
Lyngbanker og dens hele monotone Skjønhed, gjør Viborg et særdeles
behageligt Indtryk, naar man nærmer sig den og seer den ved Søens
Bredder — om hvilken Spaadommen lyder, at »Tyrken skal vande
sine Heste der« — med dens ærværdige Domkirke og den maleriske
Lyng som Baggrund.
Faa Byer ere saa rige paa Minder, som Viborg, og med Rette
er den kaldet »een af de ældste og mærkeligste i Riget«. I Hedenold
var den Hovedofferstedet for hele Jylland; i Katholicismens Dage
vrimlede den af Klostre og Kirker, og dog var den, ved Hans
Tausens Indflydelse, den første danske By, hvis Borgere antoge den
protestantiske Troesbekjendelse. Vi behøve blot at minde om det gamle
Viborg-Thing for at vække en Mængde historiske Minder hos Enhver.
Det Mærkeligste, Byen eier, er den ældgamle Domkirke. I den
katholske Tid hørte den til et Kloster, kaldet St. Mariæ-Kloster,
og dens Opførelse skriver sig fra den første Halvdeel af det 11te
Aarhundrede. Efterat Klosterkirken ved Bispesædets Oprettelse’ var
bleven Stiftets Domkirke, begyndtes Ombygningen, sandsynligviis under
Kong Niels9 Regjering i 1128, og til den Tid kan man med temmelig
Sikkerhed henregne Kryptkirken. To af de gamle danske Konger have
fundet deres Hvilested i Kirken, og Begge omkom de paa en voldsom
Maade i Nærheden af Byen. Den ene, Svend Eriksen (Grathe), blev
dræbt paa Flugten efter Slaget paå Grathehede 1157, og den anden,
Erik Glipping, blev myrdet i Finderup Lade 1286.
Kirken har Form af et Kors, hvis Længde, som sædvanligt,
strækker sig fra Øst til Vest, ved hvilken sidste Endevæg findes to
Taarne. Den egentlige Bygning er næsten heelt opført af Granit. I det
Indre hersker for Tiden total Forstyrrelse, paa Grund af den store
Restaurering, og man kan godt forstaae, at der vil medgaae lang Tid og
behøves store Summer, inden den igjen vil komme til at see ordentlig
ud. Overalt, hvor det smagløse Kalklag er hugget bort, komme de
prægtige, gamle Steen tilskue, men tillige de dybe Revner, som hidtil
for endeel have været skjulte. Ved Alteret seer man endnu Spor af
de sidste Undersøgelser af Erik Glippings Grav; i Kirkens. modsatte
Ende findes i to Hvælvinger den Mængde Ligkister, som før opfyldte
Kryptkirken. Begravelserne under Gulvet ere alle tilkastede. I et
Capel er der Minder om Gregers Daa; Sehestedterne have en større
Begravelse. Næsten allevegne mindes man om Ødelæggelsen ved
Branden i 1726, og først naar man er nede i den prægtige Kryptkirke,
glemmer man reent Forstyrrelsen foroven. Man bliver imponeret af
dens smagfulde Reenhed. Efter Bestemmelsen skal der i selve Kirken
være hvælvet Bjælkeloft, med Undtagelse af et Stykke over Alteret og
Orgelet. Saalænge Domkirken er under Restaurering, maa Menigheden
søge til Søndersognskirke, den gamle Sortebrødreklosterkirke. — I et
smukt lille Anlæg noget derfra, helliget Tausens Minde, findes efter
Sigende den Steen, hvorfra han holdt sin første Tale i det Frie.
✓ ”Taleren” paa Møens Klint.
Meen, det rige, frugtbare og velbefolkede Møen, som Digtere
saa ofte have besunget, er og bliver et af de Punkter i
Danmark, hvis Eiendommelighed og Naturskjønhed ideligt vinke baade
Kon8tnere og Lægfolk. Endskjøndt det ikke som Bornholm er en
rigtig Klippeø, frembyder det dog tilstrækkelige Elementer til
viden-skabelig-geologisk saavelsom til æsthetisk Interesse; naar »Klinten«
i Virkeligheden formaaer det ene Aar efter det andet at lokke
Besøgende til sig, tør vi vel haabe, at vi paa vor Reise gjennem de tre
nordiske Riger ikke have gjort Uret i at foretage en lille Afstikker
derned og bringe et Billede med derfra. Tegningen er taget fra
Klintens nordlige Deel, den saakaldte »Lille Klint«, hvis
mærkeligste Punkter ere »Slotsgavlene« og »Taleren«, det sidste lidt
sydligere end hint. De enkelte Partier af Møens Klint have som bekjendt
faaet deres Navn af den Skikkelse, som en lunefuld Naturomvæltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
