Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odense.
Det Parti af Odense, som her er fremstillet, hører til dens
smukkeste, hvilket jo vistnok ikke vil sige Meget, da den nævnte By,
der forresten er en af de ældste i Norden, og i Rang indtager Pladsen
efter Kjøbenhavn, ingenlunde er rig paa skjønne Udsigter. Det viser
den Deel af Byen, som man seer fra Allerups Jernstøberi og
Maskinfabrik, hvorfra mange med Hæder her saavelsom i Udlandet omtalte
Landbrugs- og andre Maskiner ere udgaaede. I Baggrunden hæver sig
St. Knuds Kirke, der blev bygget samtidigt med Domkirkerne i
Roes-kilde og Lund, mellem Aarene 1081 og 1093, men dog egentlig først
fik sin nuværende Skikkelse i det trettende Aarhundrede. Som
archi-tektonisk Værk hører denne Kirke, der er opført i Spidsbuestilen, til
de ædleste og skjønneste, og fra det Punkt, hvor den her sees, tager
den sig godt ud. Foran Kirken ligger den Brandtske Klædefabrik,
hvis Bygning ikke har nogen særlig Adkomst til Opmærksomhed, men
hvor der aarligt forfærdiges en betydelig Masse Klæde, som er bekjendt
for dets udmærkede Beskaffenhed. Lidt tilhøire for den Brandtske
Bygning er Munkemølle, en Vandmølle, forbi hvilken en Bro fører
over Odense Aa til Landsbyen Hunnerup, og lidt mere tilhøire findes
Odense adelige Jomfrukloster, hvis Bygning opførtes 1504, men først
af Karen Brahe i Aaret 1716 gjordes til et Jomfrukloster, til hvilket
hun skjenkede sit rige Bibliothek. Den lange Række Træer, der her
sees saavel foran Kirken som foran de nævnte Bygninger, danner en
Allee, som bærer Navn af Philosophgangen, og strækker sig et Stykke
hen langs Odense-*Aa, der i Landskabet gjør en god Virkning, og
som af Odense Beboere befares ikke saa lidet med Baade. Længst
henne tilhøire sees yderligst det smukke Albani-Bryggeri, bekjendt for
sit fortrinlige Baierskøl, endvidere Frederik VII’s Stiftelse for gamle
trængende Haandværkere og deres Enker, der reistes ved milde Gaver,
og hvortil Frederik den Folkekjære lagde Grundstenen, Sygehuset og
Brasens Gaard, hvor nu Stiftamtmanden boer, efterat han ved
Frederik VII’s Komme i hans sidste Regjering&aar maatte flytte fra Odense
Slot. Det Parti, som sees foran samtlige disse Bygninger, er den
saakaldte Munkemose.
Marselisborg Skov ved Aarhuus.
A arhaus hører til de jydske Byer, der ved den lette
Sam-færdsel med Dampskib og Jernbane ligésom ere rykkede Omverdenen
nærmere; derved er der kommet nyt Liv i Alt. • Foruden det
See-værdige, som Byen selv, Halvøens største Stad, kan opvise, lokker den
smukke Omegn til et Besøg, og hertil indbyde fornemmelig Skovene.
Tilhøire, seet fra Bugten, ligger Riis Skov, kun i en lille
Spadseretours Afstand. Kjøreveien gaaer langs Stranden, men ad
Fodstien kommer man over Knuderiisbankerne, hvorfra man har en
prægtig Udsigt over til Mols og Helgenæs. Til Riis Skov valfarte
Aarhusianerne stadigt, og om Søndagen er der meget livligt ved de
forskjellige Tracteursteder. Ad en smuk, skyggefuld Gangsti gjennem
Skoven kommer man til «Helbredelsesanstalten for Sindssvage«, der
indtager en meget stor Plads, med sine talrige Bygninger, Gaarde og
Haver. Er man saa heldig at kunne komme derind og faae Leilighed
til at besee den, bliver man rigeligt lønnet for sin Gang. Fra
Hovedbygningens Terrasse, der vender ud mod Haven, har man en deilig
Udsigt over hele dette storartede Anlæg, der til Høire og Venstre
støder op til de mandlige og kvindelige Patienters Spadserepladse.
Udenfor ligger den lille Kirkegaard, paa et hyggeligt og fredeligt Sted,
med en viid Udsigt over Havet. »Dødens Have« kaldes den —• i
Sandhed, den er en Have, saa smilende staae Blomsterne rundt omkring.
Gaaer man ud ved den modsatte Ende af Byen, kommer man
til den store Marselisborg Skov, med de for deres smukke
Beliggenhed bekjendte Stampemøller, og vandrer man videre, naaer man
Moesgaards og Vilhelmsborgs Skove. Fra de høie Skrænter i
Marselisborg Skov, der gaae brat ned mod Vandet, har man en fri Udsigt
over hele Fjorden; paa de der improviserede Mosbænke leire Familierne
sig, for at nyde Naturen og Kaffe, efter en stor Maalestok;
Stampe-eller Kludemøllerne danne dog Hovedpunkterne i Skoven; de have alle
en romantisk smuk Beliggenhed. Høie Banker med frodigt Græs og
løvrige Træer, smilende Marker og Gangstier med Frugttræer paa
Siderne, danne hver for sig tiltrækkende Dele af Landskabet, og de
smaa Søer, hvorfra det Vand strømmer, som sætter Møllehjulene i
Bevægelse, forøge Billedets Skjønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
