Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skagen.
Landtungen Skagen er en Fortsættelse af de Sandklitter, som
bedække den største Deel af Jyllands Vestkyst, og, paa samme Tid
som de tjene til Vold mod Havet, ødelægge Landet indenfor; de to yderste
Mile af Landtungen ere kun en af to Have begrændset Sandørken,
der af Respect for den voldsomme Nordveststorm bøier sin yderste
Spids tilbage som et Rør for Vinden. Men Byen Skagen, der ligger
paa Sydsiden af den mod Øst gaaende Landtunge, er en Oase i denne
Ørken, og dens raske og driftige Fiskere have ikke alene forstaaet at
fremkalde Liv og Virksomhed paa den golde Kyst, men ogsaa at
forvandle Sandet i Byens nærmeste Omegn til grønne og frodige
Kornmarker.
Nærmer man sig en Sommerdag Skagen sydfra, maa man derfor
være forberedt paa de mest skærende Contraster, de pludseligste
Overgange fra Ørkenens Livløshed til Menneskelivets Travlhed. Paa de to
sidste Miles Vei, som man kjører eller gaaei; langs Strandbredden,
seer man intet Andet end Hav og Sand, ialtfald kun af og til en
Strandsneppe eller en Flok store Maager, der slaaes om en paa
Stranden opdreven død Fisk. Men er man først kommen ind i Byen,
overraskes man paa den behageligste Maade ved den Fylde af Liv,
som bevæger sig der: paa Havet krydse Baadene omkring i alle
Retninger, langsmed Kysten ere Mændene ifærd med at skyde Baadene ud
for at gaae tilsøes eller trække dem op paa Land, hvor den rige
Fangst af Kabliau, Rokker, Skader, Haier, Havkatte og hvad de alle
hedde, ligger sammendynget i store Hobe; Konerne ere komne ned for
at see, hvad Mændene bringe fra Havet, og, naar Byttet er deelt,
tager Enhver efterhaanden sin Part hjem. Omkring de Gamle sværmer
en velsignet Mængde livlige og rødmussede Børn; de fylde Luften med
deres muntre Latter, naar en eller anden Kjæledægge faaer Lov til at
bære en Fisk, der er saa stor, at den skjuler hele den lille Person,
indtil denne forsvinder bag Klitterne; kort sagt, det er et ægte
hollandsk Maleri af den bedste Skole. Oppe i Byen ere Koner og Piger
beskæftigede med at hænge Flyndere og frygteligt fordreiede Rokker
op paa Krakkerne, der staae udenfor hvert Huus; idet man
møisomme-ligt vader gjennem Sandet i »Gaderne % seer man baade tilhøire og
tilvenstre smaa nette Haver, der ere indhegnede med Sandvolde, og
i hvori der voxer Kjøkkenurter; hist og her støder man paa en
Sandmark med deiligt grønt Korn; eet Sted, omkring Byfogdens Bolig, er
I der endog en Lund, der er plantet efter Frederik VTs Foranstaltning
j og trives ret godt.
Men det nye Fyrtearn, som er bygget af Jastitsraad N. N e b e 1 o n g
og staaer et godt Stykke østenfor Byen, har allerede længe vinket
fra det Fjerne, og jo nærmere man kommer, desto mere maa man
be-1 undre dette smukke Vidnesbyrd om vor Tids Kraft, Cultur og
Skjøn-hedssands; Sømændene velsigne dette Fyr, hvis Skin kan sees i 6
Miles Afstand, og det har allerede veiledet og reddet mangen fortvivlet
Styrmand, som midt i Storm og Mørke fik Øie paa den ledende
’ Stjerne. Oppe i Taarnet nyder man en vidunderlig Udsigt. Derfra
! maa man atter ud i den vildeste Ørken; thi hvem vilde vel besøge
! Skagen, uden at see den Deel af Kysten, som er mest berygtet for de
j mange Strandinger, og det er Nordsiden. Selv i nogenlunde godt Veir
1 er her uhyggeligt; thi Alt, hvad man seer, vidner om Havets
Vold-i somhed, om Død og Ødelæggelse. Konstneren har valgt sit Standpunkt
her: Solen er nylig staaet op, men skjules af tykke Skyer, der bære
Uveir i deres Skjød; langt ude bryde dog Straalerne igjennem enkelte
Aabninger og kaste et usikkert Skær over den vide Flade og over et
Skib, der bereder sig til at modtage Stormen; endnu blæser det ikke
meget haardt, men det vil ikke lade vente længe paa sig: enkelte
Søer hæve sig krampagtigt høit op over de andre, som om de
an-| strengte sig for at snappe et Bytte; i Forgrunden vælte de frygtelige
j Braadsøer uophørligt ind imod Beskueren, og det er tydeligt, at den
lille Jolle, der er dreven ind paa Stranden, i næste Øieblik vil blive
knuust. Tilhøire kneiser Fyret urokkeligt i al sin slanke Skjønhed; vel
vide vi, at Mændene staae rede ved Redningsbaaden; dog vidne Vragene,
I som ere kastede høit op paa den vilde Kyst, og de tykke Bjelker, der
I ere borede dybt ned i Sandet, om, at al menneskelig Hjelp ofte
heier til ingen Nytte, og at den Alt ødelæggende Storm her er øverste
Befalingsmand.
ooQie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
