Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øve sig i Taalmodighed, og Bonden, hvis Hest skulde slæbe det svære
Læs op ad den tunge Vei over de høie Bakker, deelte ikke Touristens
Glæde ved den henrivende Udsigt fra Høiderne.
Eet af de mærkeligste Punkter er fremstillet paa Billedet; den
lille Udbygning er til Beskyttelse mod Fjeld- og Sneeskred. Den
steile Klippevæg, der hæver sig høit iveiret, giver det hele Terrain et
mørkt Udseende, men Stedet er ikkedestomindre overmaade malerisk
og frembyder en Række prægtige og afvexlende Udsigter. Anlæget var
forbundet n^ed store Vanskeligheder, og har netop paa det Sted, hvorfra
Prospectet er taget, krævet flere Menneskeliv.
Guldsmedshytten ved Råsvalen.
Allerede fra de ældste Tider har Sverig været bekjendt for sin
store Rigdom paa fortrinlig Jernmalm, og med fuld Ret har den
berømte Historieskriver Geijer paastaaet, at i mange Egne har »»Jernet
brutit bygd«, d. v. s. været Aarsag i, at Nybyggerne have bosat sig, og
ikke alene brudt og optaget Gruber, men tillige opdyrket Jorden
deromkring. Imidlertid turde den Sandhed, at Søgningen efter Metaller i
Jordens Skjød saa ofte har været den første Anledning til Landets
Opdyrkning, i de allerældste Tider fornemmelig henføres til
Kobber-og Sølvmalmene, hvilke synes at have været eftersøgte, længe førend
man begyndte at bearbeide Jernet. Thi overalt i Landet finder man
gamle ødelagte Gruber, som have »brudt paa« Sølv-, Bly- og
Kobber-»malme i en saa tjern Fortid, at ikke engang Sagnet herom mere lever.
Blandt de Egne, hvor man i umindelige Tider har brudt Gruber
for at finde Sølv og Bly, indtager »Guldsmedshytten« en udmærket
Plads. Alle Tegn, saasom omkringliggende store Hobe af Steenaffald,
Grubens store Dybde, bevirket ved gjentagne Brændinger o. a. d., tyde
paa, at her i gamle Dage er nedlagt meget Arbeide. Selve Navnet
synes at vidne om, at Guld- og Sølvarbeidere der have drevet deres
Haandtering, eller i det mindste at de Metaller, som udgjøre Materialet
for deres Konst, fandtes der. Denne i en tjern Fortid drevne
Grubebrydning hørte imidlertid op; men det var forbeholdt’ den Mand, hvem
Sverig i vor Tid har at takke for Opdagelsen og Aabningen af flere
betydelige Forraad, saavel af Jern- som af Sølv- og Kobbermalme,
E. Elzwik, ogsaa at bringe Guldsmedshyttens gamle Sølv- og
Bly-malm8terrain under et lønnende Arbeide. Efter at han i Aaret 1843
havde »indmutet« (o: af Staten erholdt Bevilling til at bearbeide)
Guldsmedshyttens gamle Sølvgrube og Egnen deromkring, begyndte han
strax at arbeide paa et nyt Sted nær ved den gamle Aabning med en
saadan Kraft, at inden Aarets Ende vare over 1000 Centner Malm
bragte frem for Dagens Lys. Som ved et Trylleslag reiste sig en
Smeltehytte ved det nærved løbende Vanddrag, samt Boliger for
Arbeidere og Forvaltning. Den samme Egn, som, paa Grund af en
tidligere dreven Jerntilvirknings Aftagende, længe kun havde ført et
sygeligt Liv, begyndte nu kjendeligt at opblomstre — i Sandhed en
værdig indre Belønning for den Mands Møie, der har bidraget saa
meget til det almindelige Bedste.
Siden dette nye Sølvværk, der nu eies af et »Actie-Bolag«,.
saaledes blev grundet, har det uafbrudt været i Gang, og i de første
femten Aar af dets nye Tilværelse er der af Bjergets Skjød bleven
fremdraget 18,329 lødige Mark Sølv, samt 59,032 Centner Bly, en
Værdi af halvanden Million Rdlr. sv. Rigsmynt, der for største Delen
er kommet Egnens Arbeidere og Skoveiere tilgode, og saaledes i denne
Bygd har spredt en Velstand, som dens utilstrækkelige Jordbrug ikke
formaaer at skjenke dens Befolkning.
De Malme, som levere de nævnte Metaller, hentes fra flere
særskilte Gruber, som alle ligge i samme -»Gang«. Dog er den af
Hr. Elzwik først optagne Erica Grube den mest givende. Mange større
og mindre Grubeforsøg ere desuden gjorte, men atter opgivne. Den
nævnte største Grube er nu 450 Fod dyb; ved den store Mængde
Steen, som aarlig bringes op af den, forøges Dybden hastigere, end
) man kunde ønske, og, hvis ikke baade Stenen og det indtrængende
| Vand kunde skaffes op ved ,4nvenclelse af den billige Vandkraft, vilde
Grubebrydningen neppe kunne drives med Fordeel. Lykkeligviis er
: Sverig rigt paa store og mindre Vanddrag, og ved Guldsmedshytten
har Konsten forstaaet at benytte sig af de Kræfter, som en gavmild
Natur har stillet til Menneskenes Raadighed. To store Vandhjul af
fyrretyve Fods Diameter i af hvilke det ene holder Gruben læns for
Vand og det andet befordrer den løsbrudte Steen op, ere Dag og Nat
I i Bevægelse og understøtte vel omtrent hundrede Arbeidere, som
| umiddelbart ere sysselsatte ved Grubebrydningen. Malmene bestaae af
t^oosie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
