Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danner en smuk Afslutning for den elegante »Westend«, som Christiania
er i Færd med at skabe sig. Den er et værdigt og smagfuldt
Sidestykke til Trælastpatriciatets ældre og naturligviis langt større og mere
luxurieuse Landsteder langs Drammensveien. Dog er i
Homanns-byen, formedelst endeel omgivende, tildeels skovklædte Høider,
Udsigten kun fri paa enkelte Punkter imod Nord, hvor Gretsenaasens
høie Granitmasser blaane langt ude i det Fjerne. Partiet staaer i
denne Henseende noget tilbage for en endnu yngre Naboforstad
Heide-bougen, saa kaldet efter en Militair ved Navn Heide, som boede der
i forrige Aarhundrede, men Udsigten er da ogsaa det Eneste, hvori
Heidehougen tør kappes med Homannsbyen, thi hin bestaaer, som liggende
paa Landets Grund og saaledes uafhængig af Christianias Byggelove,
udelukkende af Træbygninger.
Stockholms ”Djurgård”.
Ijigesaa godt være i Rom uden at see Paven, som at være i
Stockholm uden at see Djurgården! Hvorledes skulde det ogsaa gaae
til? Hvor skulde det være muligt at leve en Sommerdag i Sverigs
Hovedstad uden at besøge Djurgården een Gang eller to — dertil
er Leiligheden altfor fristende, Djurgården altfor deilig — Allons!
Djurgården ligger foran Stockholms Porte som Tivoli foran Kjøbenhavns;
man damper derhen fra Strömparterren hver tiende Minut, ligesom man
hver tiende Minut kjører med Sporvogn .fra St. Annæplads til Tivoli;
Prisen er den samme, men dermed ophører ogsaa Ligheden. Djurgården
venter ikke paa Signal af en Lumby es Taktstok for at vaagne til Liv,
ikke paa en Gaetano Amicis Fyrværkeri og couleurte Lamper for at
fortrylle: Livet vaagner med Lærken og den gryende Dag, og Naturen
selv har gjort den fortryllende.
Djurgården er en Park, som indtager hele Valdemarsøen.
Naturen har anlagt den efter en storartet Maalestok; Naaleskove danne
Buskadset, Forhøiningerne ere Bjerge, Plainerne Enge, og hundredaarige
Ege danne Grupperne paa dem. Konsten har ikke havt Andet at
gjøre end at skuffe Gange og anlægge Veie for at skaffe Stockholm en
Have, der dristigt kan kappes med alle andre Hovedstæders offentlige
Haver. Og en Have er Djurgården langt mere end en Forlystelses-
I anstalt. Den staaer aaben for Rig og Fattig; og Fattig og Rig tye
; derhen for at glædes i det Grønne, nyde den friske Luft og den kølige
Skygge — naturligviis forsmaaer man ikke at tage med hvad Godt,
»Stedet forresten har at byde, og Djurgården har at byde paa for alle
Aldere, alle Stænder, til alle Tider; derfor er den aldrig tom fra
Morgen tidlig til Aften sildei Men det er dog især Eftermiddagen, som
samler det største og mest udsøgte Publicum, og hertil bidrage ikke
Lidet de store Restaurationer og »Schweizerier« (Conditorier). Paa
Øens vestlige Kyst ligger en lille By, hovedsagelig bestaaende af
Bjælkehuse og Smaabygninger, gjennemskaaren af smalle Gader, der
foragte Brolægning, og beboet af Matroser, Skibstømmermænd,
Smaa-handlende og andre Smaafolk. Imod Søen udstiller den uden Sky sine
Tømmerpladser, Skibsværfter, aabne Gaarde og gamle «Rønner; ind
mod Skoven derimod skjules den af en Række Bevertningssteder,
Dandselocaler og Villaer. Bag disse ligger en større Slette,
Djurgårds-sletten, og paa den modsatte Side af denne mere storartede
Etablissementer, hvis menneskekjærlige Bestræbelser gaae ud paa at mætte de
| Hungrige og lædske de Tørstige — naturligviis imod at disse til
Gjen-| gj«ld bidrage deres til at fylde Besiddernes Lomme. Blandt disse
Anstalter indtager Hasselbacken den første Plads. Ikke nok med,
at den først i Rækken ligger lige ved Indgangen til Djurgårdssletten;
men intet andet Sted kan maale sig med den i Beliggenhedens Skjønhed
og Indretningens Elegance, intet andet byder et bedre Bord end det,
som her serveres fra Hr. Dawisons Kjøkken. Hasselbacken ligger
skraas for Dampbaadenes Landingssted paa Skraaningen af en Klippe,
som er forvandlet til en Have, der er fuld af virkelige og konstige
Blomster, der oplives af Fuglekvidder fra en Voliere og Harmonimusik
fra et Orchester, medens en trealens Schweizer med sølvknappet Stok
fungerer som Cherub ved Porten, skiller Bukkene fra Faarene, de
Ikkebetalende fra de Betalende. Man skal ikke let finde et
behageligere Sted end Hasselbacken: et udsøgt Bord, fortræffelige Vine, en
henrivende Udsigt. Foran ligger Søen og Stockholm — dog inden Øiet
naaer Søen, standses det af en lille uanseelig rødmalet Træbygning
med en Svalegang fuld af Blomster, en bred Kvist og en snurrig
Veir-fane, der gjerne vilde glindse i Solen, hvis Forgyldningen blot ikke var
gaaet af den. Hvor simpelt det gamle Træskuur dernede seer ud mod
den stadselige Bygning heroppe, som straaler i Nyhedens Glands! Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
