Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bage, og ledede navnlig med megen Kraft Udskiftningen af
Bønder-gaardene. Ved hans Død 1828 gik Eiendommen over til hans ældste
Søn, Kammerherre Peter Brønnum Scavenius, en Mand, der med
Faderens praktiske Dygtighed og Iver for Godsets Vel, har forenet en
ualmindelig Videnskabelighed, og som allerede tidligt har gjort sig
fortjent ved sin Deeltagelse i det fremspirendé politiske Liv i Danmark.
Gaardens gamle Hovedbygning har i hans Tid under Professor
Hetschs Ledelse modtaget væsentlige Forøgelser og Forskjønnelser; en
stor treetages Sidefløi er opført til Gaarden og til Haven, med et
Taarn, hvis øverste Deel er indrettet til et astronomisk Observatorium.
Ved denne Ombygning fandtes et Søilehal, der omhyggeligt er
restaureret, med sin svære Midtpille i Hvælvingen. Et omfattende og
udmærket Bibliothek og en Kortsamling, hvis Mage neppe findes i nogen
europæisk Privatmands Eie, ere under den nuværende Besidders Tid
samlede paa Gaarden.
Tistedalen ved Frederikshald,
I den østlige Deel af det norske Grændselandskab Smaalenene,
strækker sig gjennem en skovrig Egn et ret mærkeligt Vanddrag, der
bestaaer af en Række Indsøer, forbuqdne ved korte Elveløb. Den
sidste af disse Søer er Femsøen, ikke fuldt en dansk Miil i Øst for
Frederikshald; fra denne udstrømmer Tiste dalselven, der deler hin
Kjøbstad i to Dele, og hvis mange Fossefald drive de Sagbrug, hvilke
Byen skylder sin egentlige Velstand.
Allerede tidligt maatte Trælastudførslen her fremkalde en
Handelsplads, men »Halden« førte en ubemærket Tilværelse indtil Krigen med
Sverig i Frederik lll’s Dage, da den med Eet fik en særegen
mili-tair Vigtighed og ved sine Indbyggeres Fædrelandssind og Tapperhed
erhvervede sig en glimrende Plads i den dansk-norske Krigshistorie.
I Roeskildefreden (1658) var Bohuslen bleven afstaaet, og den gamle,
aldrig betvungne Borg ved Gøtaelven ophørt at være Norges
Grændse-tæstning; Halden kom nu til at afløse den som saadan. I 1659 og
1660 trængte de Svenske ind i Smaalenene, men skjøndt Halden var
en aaben Flekke, hvor der kun i Hast improviseredes nogle
Skandse-anlæg, lykkedes det dem dog ei, trods alle Anstrengelser, at erobre
den. Som Belønning herfor var det, at Stedet nogle Aar senere (1665)
fik Kjøbstadsrettighed og Navnet Frederikshald. Samtidig opførtes
paa et Fjeld paaTistedalselvens sydlige Side det navnkundige Fred er
iks-steen. Paa den Side, der vender mod Byen, er denne Fæstning
meget steil, og det er kun med Vanskelighed at man her kan kjøre
op; mod den anden Kant, der vender ud til den smukke og frugtbare
Ideslette, skraaner den derimod jævnere ned. Her ligge de Glacier,
til hvilke Erindringen knytter sig om et af Nordens mest tragiske
Minder, Carl XII’s Fald.
Frederikshalds og Frederikssteens Krigshistorie er saa bekjendt,
at vi her skulle indskrænke os til at nævne Colbjørnsønnernes Navn
og Aarstallene 1716 og 1718. Den sidste Gang, Fæstningen udholdt
en Beleiring, var i 1814, da den kjække Holstener Ohme med 800
Mand forsvarede den imod de Svenske.
Tvende Mindesmærker pryde Fæstningen og Byen. Midt imellem
det egentlige Frederikssteen og »Gyldenløve« reistes i 1860 af dén
svenske Arraee det smukke og værdige Monument for Carl XII, der
indviedes af den nuregerende svensk-norske Konge i egen Person.
Paa Byens Torv findes et beskednere Monument for Brødrene Colbjørnsen.
Frederikshalds Omegn er baade smuk af Naturen og tildeels
ogsaa forskjønnet ved Konst. Tistedalens Bredder, langs den nævnte
Elv, over hvilke man fra -Carl XII’s Monument har en prægtig Udsigt,
ere meget tiltrækkende og frembyde en vis Lighed med det saakaldte
sachsiske Schweitz. I Fæstningens Nærhed ligger en Række smukke
Landsteder, og paa den sydvestlige Side af Byen ligger ved Idefjorden
Gaarden Rød, før tilhørende den Tankske nu den Ankerske Familie.
Her vil raaq finde en usædvanlig stor og vel vedligeholdt Park i engelsk
Stil, der er anlagt i forrige Aarhundrede, og nu staaer aaben ogsaa
for Publicum. I den egentlige Have er et stort Drivhuus, i hvis Indre
er anbragt en stor, med Konstværker prydet Salon. Her levede indtil
for faa Aar siden en af Norges mest agtede Rigmænd, Peder Anker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
