Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærøeskjøbing.
.Ærøeskjøbing ligger paa Nordsiden af Øen Ærø, ved Foden
af en omtrent 100 Fod høi Bakke, der skraaner ned til Søen. Naar
man sydfra stevner mod den Bugt, der danner Byens rummelige og
sikkre Rhed, og som næsten lukkes af den fra Øst til Vest
fremspringende Halvø, paa hvilken Flækken Marstal ligger, af nogle
langstrakte Odder, der skyde sig mod Øst fra en paa den modsatte Side
liggende mindre Halvø, og af den lille, høie 0, Deirø, lige midt for
Byen, seer man igjennem de snevre Indseilinger den lille venlige By
med sine røde Tage, over hvilke Kirkespiret rager frem; er det
Vinterdage, har man tillige det raske Syn af en Skov af Master i dens Havn.
Byen, som efter sidste Folketælling havde 1713 Indbyggere, er
meget gammel og bestaaer for det meste af eenetages Huse, af hvilke
mange med en Kvist, forlænget ned til Jorden og springende omtrent
en Alen frem. I denne Udbygning er anbragt et Par Karnapvinduer,
der give Udsigt forbi Naboerne, og hvorpaa Ærøboen paa Grnnd af
sin Nyfigenhed sætter stor Pris. Denne Skik bidrager just ikke til at
gjøre Gaderne, der ellers ere saa nogenlunde lige, videre regelmæssige.
En væsentlig Forskjønnelse bar Byen faaet for et Par Aar siden ved
Opførelsen af et nyt Raadhuus, thi ikke alene er Bygningen smuk og
storartet efter Byens Forhold, men ved at nedrive det ældre Raadhuus,
som laa isoleret paa Torvet, har den tillige faaet et smukt Torv,
næsten paa alle Sider omgivet af anseelige Bygninger. 1 det Hele
gjør Byen et hyggeligt Indtryk. Den Reenlighed, som findes i Husene
og som Huusmoderen i Ærøeskjøbing har drevet til en Grad, der
vistnok overgaaer ethvert andet Steds heri Landet, gjør sig ogsaa
gjeldende ndenfor. Gaderne ere altid rene og Husene i Regelen
særdeles godt vedligeholdte. Næsten hver Familie eier sit eget Huus,
hvortil altid hører en Have. Om Sommeren, naar en stor Deel af
Befolkningen færdes paa Søen, er Byen meget stille og der sees kun
faa Folk paa Gaderne, hvortil ogsaa den Omstændighed bidrager, at
dens kvindelige Beboere næsten ansee det for en Skam at komme paa
Gaden om Dagen. Naar de ville udrette Ærinder eller aflægge Besøg,
snige de sig bagom Husene igjennem Haverne, og deres Indkjøb i
Boutikerne, der for gifte Koner næsten kunne ansees som forbudne
Steder, besørges om Aftenen. Og alligevel ere disse Aftenpromenader
langtfra behagelige, thi Brolægningen er slet, og Byen, der ingen
Gadebelysning har, hviler om Aftenen i det dybeste Mørke; den venter
paa det elektriske Lys. Naar man gaaer paa Gaderne om Aftenen,
møder Øiet derimod af og til et lille vandrende Lyspunkt; det kommer
fra en Haandlygte, hvis Tællepraas gjør et svagt Forsøg, paa at lodse
dets besindige Ihændehaver fri for Gadens Skjær eller for andre Seilere,
men som dog ikke forhindrer Vedkommende i at snuble over en
Vognstang eller at støde sammen med en over Groggens Virkninger
philo-sopherende Søgut. Sligt ansee Byeus vise Fædre dog ikke for saa
farlige Ting, at de derfor skulde opgive deres Venten paa det elektriske
Lys’ Forjættelser.
Med Vinteren indfinder sig noget mere Liv. I Regelen er da
Byeus Handelsflaade hjemme og dens flinke Besætning skal gjøre sig
tilgode for de udstaaede Farer og Møisommeligheder i et Par Maaneders
Tid. Men Skibe og Sø, dem kan Ærøboen heller ikke undvære om
Vinteren, og det Første, Sømanden foretager sig om Morgenen, er at
gjøre en Tour til Skibsbroen, efter i Forbigaaende at have indtaget
en lille Hjertestyrkning i »Harmonien«. Paa Broen samles saa de
forskjellige Klasser i Klynger, og foruden Alt, hvad der angaaer
Skibsfarten, omhandles Dagens Nyheder. Der holdes Børs, som de kalde det.
Man tør ikke sige, at Byen er i Fremgang, thi fra 1855 til 1860
er dens Indbyggerantal kun steget med eet Individ, hvorimod,
underligt nok, Familieantallet er gaaet op fra 340 til 368. Som en
Besynderlighed kan anføres, at uagtet Byens betydelige Skibsfart har den
intet Skibsværft, hvortil Grunden vistnok maa søges i, at den først
for faa Aar siden har faaet en Ophale-Bedding. Formodentlig vil dog
Øens Indlemmelse i Danmark, og det derved fremkaldte friere politiske
Liv, vække forøget Interesse for det Almene, skabe nogen
Associations-aand og derved sikkre baade Byen og Landet en raskere og fyldigere
Udvikling i alle Retninger.
Frederikslund paa Fyen.
Et Par Mile nordost for Assens i Ørsted Sogn ligger
Herre-gaarden Frederikslund — omtrent midt i den Trekant, der dannes
af Landsbyerne Naarup, Høibjerg og Nyrup, en af de skjønne Egne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
