Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danefærd dg med en Gave af de to Gaarde »Nygaardene«. Efterat
disse vare sammenlagte og gaaede ud af Danefærds Hænder — thi
saavidt vides efterlod han sig ingen Arvinger — skjenkede Frederik IV
Eiendommen til Møens Amtmand C. G. Moltke, som beklædte denne
Post fra 1708 og døde der 1728. Af de følgende Besiddere nævne vi
Frederik V’s Yndling Adam Gottlob Moltke; senere eiedes Gaarden af
Geheimeraad F. C. Møsting, som tillige var Amtmand fra 1746, og
ved Godsets Salg kom det i den fra Caroline Mathildes Historie
bekjendte Kammerherre Magnus Beringskjolds Eie, der efter sin Hustru
Marie Christine von Cappeln gav Gaarden dens nuværende Navn.
I 1776 gik Marienborg over til Familien la Calmette, hvis Hoved,
Charles Frangois, hollandsk Minister i Kjøbenhavn, havde den til sin
Død 1781. Hans Søn, Pierre Antoine Gerhard, Amtmand over Møen
1797—1803, var en af Øens største Jorddrotter, efterat han i ,1792
have kjøbt Liselund; han forskjønnede Marienborg ved prægtige Anlæg.
Eiendommen blev kun i endnu eet Slægtled i Calmetternes Familie,
thi da Kammerherre Reinhard Calmette døde 1820, maatte det
prægtige Marienborg stilles til Auction, og ved Hammerslaget tilfaldt det
Hofjægermester P. A. Tutein, Gaardens nuværende Eier.
Af den gamle, kun een Etage høie Hovedbygning staaer blot
den Fløi tilbage, som er ligefor Indkjørselen; tilvenstre for denne
opførtes 1853—54 en elegant treetages Bygning, i hvis ene Ende kneiser
et 40 Alen høit Taarn, hvorfra man kan fryde sig ved en prægtig
Udsigt over Baagø, Langø og de Petersgaardske Skove paa Sjælland.
Under Havetrappen findes en Grotte, hvis Kølighed er forfriskende i
Sommerens Hede, medens pragtfulde Blomster ved Indgangen fylde
den med Vellugt. Haven er rundt om gjennemskaaren af
Ca-naler, hvorover lette, smagfulde Broer hæve sig; paa en lille 0 har
eo Kaninfamilie opslaaet Bolig, og dens talrige Lemmer kunne med de
røde Øine betragte de kæmpemæssige Træer, hvis Kroner hvælve sig
over deres Hoveder. Det engelske Parkanlæg, som flere Steder
cha-rakteriserer Haven, fører over i den Skov, som omkrandser den, og
en Vandring ^gjennem denne, over Bakkerne med de slanke Trætoppe,
hvor den nedgaaende Sol belyser Ulvsundet, medens Teglværket sender
sin hvide Røgsøile tilveirs, frembyder en særdeles smuk Scene. En
god Afvexling i Landskabet fremkalde de forskjellige Boliger, der
kneise rundt om, for Gartneren inde mellem Havens Træer, for
Skovfogden og Godsforvalteren paa de nærliggende Marker, og da
Landsbyen Lerbæk støder umiddelbart op hertil, faaer det Hele virkelig
et ganske anseeligt Udseende.
Norska Skiløbere.
Paa den Tid Vinteren begynder med skarp Kulde og store
Sneefald i Norges Fjelddale, tager Bonden sine Ski er frem, og med
Sneesokker paa Fødderne, Huen trukket nedover Ørene, Lovvanter paa
og Skistaven i Hænderne gaaer det snart i susende Fart nedover
Bakkerne, snart i lange Steg henover flade Moer og Sletter, og snart
i møisommelige Zigzag og Slyngninger opover Lier og Aase. De Fleste
kjende ialtfald af Navn disse to til tre Alen lange, et halvt Kvarteer
brede og indtil et Par Tommer tykke Brædder, der fortil skyde sig op
i en Spids, ligesom Kjølen paa et Skib; Skieme bruges i Norge om
Vinteren ligefra Lindesnæs til Nordcap og man kan læse om dem
! baade i Eddaerne og i de norske Aviser fra ifjor, hvor der staaer
flere end een Beretning om Kapløb paa Ski og dristige Vovestykker
ved saadanne Leiligheder.
I de Tider, da Forbindelsen ikke var saa let som nu, var Skien
ofte den hurtigste og eneste Maade, hvorpaa Samfærdselen kunde skee;
den er det paa enkelte Steder endnu, og ophæves end i de lavere
Egne Skiløbningens Betydning som nødvendigt Forbindelsesmiddel, viser
der sig dog igjen Tegn ti], at den tilligemed andre lignende Øvelser
vil vinde Terrain som en. national Idræt, for hvilken baade det
indførte tydske Turnvæsen og den engelske Sport maae træde tilside.
Saavidt det mindes var det i Aaret 1862 at man første Gang
afholdt et større Præmieskirend ved Grorud ved Christiania og
siden-efter er der ikke gaaet en Vinter hen, uden at man har hørt om
flere og flere af det Slags Kapløb, hvor der paa Banen findes konstige
Forhindringer, hvor Skiløberen maa vise sin Dygtighed baade i at gaae
op og ned ad Bakke og paa flad Mark, hvor baade hans Sikkerhed
og Behændighed blive sat paa Prøve, og hans Elegance, idet han staaer
eller løber, bliver bedømt med stor kritisk Kyndighed. Berømte som
Skiløbere ere Thelemarkingerne og Østerdølerne og ikke mindst Finnerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
