Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Himmelbjerget.
Det er naturligt, at, naar der i et Sletteland som Danmark er Tale
om et Bjerg, dette da maa tænkes af mindre Forhold, Udstrækning og
Høide,.end hvor der i en virkelig Fjeldnatur nævnes Bjerge. Vilde
saaledes Himmelbjerget efter sin Udstrækning og Høide i et
Bjergland neppe blive kaldt en Bakke, tvivle vi dog om, at selv det stolteste
Bjerg kan frembyde skjønnere, mere overraskende og maleriske Former,
mere Alvor og Majestæt ved Siden af Farverigdom i sine Omgivelser
af Vand, Skov og Hede, end denne Bakke. Skjøndt det ligger 550
Fod over Havet, aner man ikke, naar man nænner sig Bjerget fra
Syd eller Sydvest, at det har en saadan Høide; dets Stigning er saa
jævn og gradeviis tiltagende, at man ikke tænker paa, at det er ikke
blot Jyllands, men ogsaa Danmarks høieste Punkt. Men har man først
naaet Toppen og vender Øiet mod Nord eller Øst, forbauses man ikke
blot over Høiden og de bratte Skrænter mod Juulsø, men over
Rigdommen i den omgivende Natur, der er af saa forskjellig Art, at
Sindet først maa komme noget til Ro, forinden Nydelsen ret kan
begynde. Maleriet er for stort og udstrakt til, at Øiet paa eengang
kan opfatte det; Forgrund, Mellemgrund og Baggrund er’e hver for sig
saa storslaaede og hinanden saa modsatte, at man først kan begynde
at nyde Enkelthederne efter længere Tids Dvælen ved det Hele.
Og hvori bestaae da vel Enkelthederne? I den rigeste Samling
af snart smilende, snart mørkalvorlige Indsøer, i slyngende, speilklare,
med yppige Bøgetræer krandsede Vandløb, i frodige, med Græs og
Korn klædte Marker, i mægtige Skovstrækninger, hvor de
hundred-aarige lyse Bøge og Ege kæmpe om Prisen med de mørke Naaletræer
og de viftende Birke, i de blødeste og dog storslaaede Hede- og
Dalstrøg, hvor den stride Lyng kæmper om Pladsen med den ikke mindre
seige Chri8ttorn — Alt belyst af en glødende Himmelbue, der laaner det
Sjæl og Varme.
Selve Himmelbjerget, der kun er en halv Times Gang fjernet
fra Ryemølle og saa nær Silkeborg By, at et Dampskib i
Sommertiden dagligt gjør tvende Toure frem og tilbage herimellem, ligger i
Rysogn, omkrandset paa de trende Sider af et Skovareal paa over
8000 Tdr. Land, af Juul-, Birk-, Mos- og Salten-Lang-Søerne, medens
den store, ærværdige og blødtliniede Seishede danner dets Grændse
mod Nord. Bjerget kan hurtigst bestiges fra Søens Bred, hvor det
rigtignok tegner sig steilest, men dog uden stor Anstrengelse kan
befares.3’^Den øverste Del danner et større Plateau, hvis ene Side er
lyngklædt, medens de andre bugne under Vægten af unge og gamle
Træer; lidt nedenfor Bakkens øverste Kam er et venligt Huus opført,
d^r om Sommeren rummer en halv Snes Reisende , naar disse
foretrække at overnatte paa Bjerget fremfor at gjøre Udflugter dertil fra
den nærliggende By.
Kan vor Tegning bevæge til at slutte sig til disse Reisende, da
kunne vi paa Forhaand indestaae for, at Ingen vil fortryde Touren, og
at de intetsteds paa een Plet ville finde en værdigere Repræsentant
for den jydske Natur med dens tause Alvor, end netop her — paa
Himmelbjerget.
Herregaarden Aggersvold.
1 Tudse Herred, Hjeinbæk Sogn — nei det er altfor
topo-grafiskt — tre Mil Vest for Holbæk, tæt ved Svinninge Kro, tæt
ved den af Skovgaard saa ofte gjengivne yndige Skarritssø og tæt ved
de deilige nordvestsjællandske Alper i Bjergsted og Bregninge Sogne
og ved Kongens Møller, ligger Hovedgaarden Aggersvold. Som til
de fleste af Danmarks Herregaarde knytter der sig ogsaa til denne en
hel Række gamle danske Navne, men at skrive Slægternes Historie
er ikke vort Maal, kun ville vi berette, at den gjæve Admiral Henrik
Vind, Broder til Rigsadmiralen Jørgen Vind, i den første Halvdel af
det 17de Aarhundrede eiede Gaarden og i den Grad pløiede Havet
istedetfor Jorden, at hans Hustru Magrethe Laxmand, Datter af Peder
Laxmand til Rønneholm i Skaane, efter hans Død i 1633 gik fallit.
Han havde flyttet Gaarden fra dens tidligere Plads i Markeby, hvorfor
den ogsaa dengang kaldtes Markegaard, til dens nuværende Plads tæt
op til den saakaldte Iskjælderskov, paa den nedlagte Landsby
Aggers-volds Tomter. Han døde paa Herregaarden Røgle i Skaane, men
ligger begravet i Aggersvolds Sognekirke, Hjembæk. Senere eiedes
Gaarden af Slægten Benzon, af hvilken Conferensraad Peter Benzon i
1724 »8aagodtsom opbyggede ’den af nye af Bindingsværk«, og fra
denne Slægt kom den i Hænderne paa den bekjendte rige norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
