Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Slags Spir eller Stang, som kaldtes Branden (smlgn. Fig. 1). De var desuden jävnlig prydede med et eller flere udskaarne Hoveder, undertiden i Form af et Menneskehoved, men dog hyppigst et Dyrehoved eller en Fugleskikkelse, f. Ex. et
Tyre-
hoved, et Bisonoxehoved, et Dragehoved, en Grib, en Trane o. s. v., hvorefter da Skibene som oftest fik Navn {som f. Ex. Olaf Tryggvessöns Skibe »Tranen« og »Ormen«, d. v. s. Dragen).
Paa Drageskibene (som f. Ex. Ormen Lange og Ormen Korte) var kun Forstavnen prydet med et Dragehoved, medens Bagstavnen var forsynet med en Dragehale (i Form af en opadböjet
Fiske-
hale), saa at selve Skibet kom til at forestille Dragens Krop og Sejlet dens Vinger {se Fig. 4 og 7). Hovederne var löse og kunde tages ned og sättes paa efter Behag. Derfor siger Kong Svend Tveskjäg, da han för Svoldslaget ser
Er-
ling Skjalgssöns »Sked« (som ikke var forsynet med noget Hoved) sejle forbi og tror, at det er Ormen Lange: »Räd er Olaf Tryggvessön nu, han tör ikke sejle med Hovederne paa sit Skib« (d. V. s. for ikke at röbe, at det er Kongeskibet, og for lettere at kunne slippe forbi). De äldste islandske Love begyndte med den Bestemmelse, at det var alle forbudt at sejle ind til Landet med »gabende Hoveder eller opspilet Snabel», for ikke at skrämme Landvätterne (Landets Skytsaander). Dersom man kom sejlende paa Skibe, der var
for-
synede med saadanne Hoveder, skulde de tages ned, saa snart man fik Landet i Sigte. - Den överste udvendige Krumning af selve Stavnen kaldtes Nakken (svíri) i Modsätning til Hulheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
