Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Adam Gottlob Oehlenschläger.
aarlige Natur,« »üffe hin Spage«, »Vaulundurs Saga« og »Aladdin«, dette
Oehlenschlägers herligste Værk, hvor alle hans rige Sjæls Evner have udfoldet sig i en
skjøn Harmoni og frembragt en af disse Digtninger, der overleve Tidernes Vexlen.
Med Beundring var Samtiden Vidne til denne storartede Production og
levede sig mere og mere ind i den, medens den unge Digter selv tiltraadte en
Udenlandsreise, hvis Gang vi ikke ville angive i det Enkelte; lige som Napoleons
Tog gjennem Europa er betegnet ved Navnene paa glimrende Sejervindinger,
saaledes kan man følge Oehlenschlägers Rejse ved at fæste Blikket paa de
Monumenter, han har reist sig i den danske Litteratur: i Halle skrev han sin
første Tragedie »Hakon Jarl«, i Weimar og Dresden digtede han »Baldur hin
Gode«, i Paris »Palnatoke« og »Axel og Valborg«, i Rom »Correggio«. Hjemme
bleve disse Digtninge læste med Henrykkelse (»Hakon Jarl« og »Baldur hin
Gode« udkom under Titelen »Nordiske Digte« sammen med den allerede 1802
digtede Romancecyclus »Thors Rejse til Jotunhejm«), og Tragedierne opførtes
under Publicums Tilstrømning, saa at han efter halvfemte Aars Fraværelse kom
hjem som en Triumphator og strax udnævntes til Professor i Æsthetik ved
Universitetet. Denne faste Stilling tillod ham at ægte sin Forlovede, den smukke
og begavede Christiane Heger, en Søster til den i den danske Litteratur saa
bekjendte Camma Rahbek.
Paa dette Punct kan Oehlenschlägers glimrende Ungdomsperiode siges
at være afsluttet. Ynglingens dristige Sejersløb var endt, og skjøndt han
endnu flettede mangt et uvisneligt Blad ind i sin Laurbærkrands, kom der dog
ogsaa af og til et falmet. Han berigede Tid efter anden Litteraturen med
uforgjængelige Værker som det østerlandske Eventyr »Aly og Gulhyndy«, de
nordiske Tragedier »Stærkodder« og »Hagbarth og Signe«, den mesterlige
Romancecyclus »Helge«, et af hans allerbetydeligste Værker; men han skrev
ogsaa nogle svagere Arbejder, navnlig nogle mislykkede Operatexter og
Tragedien »Hugo von Rheinberg«, et Offer paa den da grasserende slette Smags
Alter. Disse Misgreb gav Baggesen Anledning til at begynde sin Opposition
mod Oehlenschläger, en Opposition, der udviklede sig til den under Navnet »den
Baggesenske Fejde« bekjendte bittre og lidenskabelige Strid, under hvilken
næsten Alt, hvad Litteraturen ejede af Begavelse, stillede sig paa Oehlenschlägers
Side, hvorimod denne selv saa godt som slet ikke yttrede sig, men omsider
foretrak at forsøge paa at faae Kampen til at sagtne ved at forlade Hjemmet
og tiltræde en ny Udenlandsrejse, paa hvilken han, blandt andre berømte
Samtidige, ogsaa traf sammen med den svenske Digter Atterbom. Under
Opholdet i Paris skrev han »Hroars Saga« og Tragedien «Fostbrødrene«.
Ved sin Hjemkomst fandt Oehlenschläger imidlertid endnu Kampen i
fuld Gang; han besvarede Baggesens Kritik ved 1818 at udgive den dramatiske
Idyl »den lille Hyrdedreng« og 1819 Romancecyclen »Nordens Guder«, et af hans
mest fremragende Arbeider, hvis første Del »Thors Rejse til Jotunhejm« alt
er nævnt i det Foregaaende. Det følgende Aar skrev han »Erik og Abel«,
1827 »Væringerne i Miklagård«, 1828 Heltedigtet »Hrolf Krake«, 1829 Tragedierne
»Carl den Store« og »Langbarderne«.
I Sommeren samme Aar, den 23 Juni, var det, at Tegner i Lunds
Domkirke laurbærkronede Oehlenschläger og fremsagde sit berømte Digt, i hvis
Slutning han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
