Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Adam Gottlob Oehlenschläger.
En Mø
Skal Helligdommen finde.«
Saa synge de, og svinde.
Lufttonerne døe.
Hrymfaxe, den sorte,
Puster, og dukker,
Og i Havet sig begraver.
Morgenens Pörte
Delling oplukker,
Og Skinfaxe traver
I straalende Lue
Paa Himlens ßue.
Og Fuglene synge.
Dugperler bade
Blomsterblade,
Som Vindene gynge.
Og med svævende Fied
En Mø hendandser
Til Marken afsted.
Violer hende krandser.
Hendes Rosenkind brænder,
Hun har Lilliehænder.
Let som en Hind,
Med muntert Sind
Hun svæver og smiler;
Og som hun iler,
Og paa Elskov grubler —
Hun snubler,
Og stirrer, og skuer
Gyldne Luer,
Og rødmer, og bæver
Og zittrende hæver
Med undrende Aand
Af sorten Muld
Med sneehvide Haand
Det røde Guld.
En sagte Torden
Dundrer.
Hele Norden
Undrer.
Og hen de stimle
I store Vrimle,
Og grave, og søge,
Skatten at forøge.
Men intet Guld!
Deres Haab har bedraget;
De see kun det Muld,
Hvoraf de er taget.
Et Sekel svinder.
Over Klippetinder
Det atter bruser.
Stormenes Sluser
Bryde med Vælde.
Over Norges Fieide
Til Danmarks Dale
I Skyernes Sale
De forklarede Gamle
Sig atter samle.
»For de sieldne Faa,
Som vor Gåve forstaae;
Som ei Jordlænker binde,
Men hvis Siæle sig hæve
Til det Eviges Tinde;
Som ane det Høie
I Naturens Øie;
Som tilbedende bæve
For Guddommens Straaler
I Sole, i Violer,
I det Mindste, i det Største;
Som brændende tørste
Efter Livets Liv;
Som — o, store Aand
For de svundne Tider!
See dit Guddomsblik
Paa Helligdommens Sider:
For dem lyder atter vort Bliv.
Naturens Søn,
Ukiendt i Lon,
Men som sine Fædre
Kraftig og stor,
Dyrkende sin Jord,
Ham vil vi hædre.
Han skal atter finde!«
Saa synge de, og svinde.
Hrymfaxe, den sorte,
Puster, og dukker,
Og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
Og Skinfaxe traver
I straalende Lue
Paa Himlens Bue.
Ved lune Skov
Øxnene trække
Den tunge Plov
Over sorten Dække.
Da standser Ploven,
Og en Gysen farer
Igiennem Skoven.
Fugleskarer
Pludselig tier.
Hellig Taushed
Alt indvier.
Da klinger i Muld
Det gamle Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
