Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Adam Gottlob Oehlenschläger.
Den første.
Hvor faaer jeg Guld nok fra, til at indfatte
med?
To andre.
Giv Tid! her har du nok; meer bruges
sikkert ei.
Vi svang os giennem Africa til heden Ørk.
Det var en kølig Midnat; i det gule Sand
Nedskinte Maanen guul, og gule Løver gik
I Ørken rundt omkring, og grove Guldet op
Med stærken Seneklo af løse, skiøre Sand,
Og legte Bold dermed i klaren Maaneskin.
Ti Øxne hented vi fra Barbariet hist,
Og mens de aad dem op, saa tog vi Guldet
bort.
Saa store Klumper liar du sikkert aldrig seet.
Den første.
Hvor faaer jeg Silke nok til disse Vægge her?
To andre.
Fra China svæve vi, just fra en Morbærskov.
Mens Bækken risled hen i Maanens Sølverskin,
Spandt Silkeormene saa flittigt deres Væv.
Jeg troer vist ikke, Ven! at du behøver
meer.
Den første.
Hvor faaer jeg Stolper fra til denne høie
Port?
To andre.
Vi stege høit paa Taurus, for at see os om;
Da saae vi Elephanter dybt i Dalen gaae.
Som skyndte sig at træde ned en Bondes
Mark.
Did iilte vi, at straffe dem for dette Spil,
I det vi, som et Lyn, brød deres Tænder ud.
See, hvilke Støtter! har du endnu Måge seet?
Den første.
Jeg krummer lige dem ved Midnatsmaanens Ild.
Hvor faaer jeg Kobber fra at tække Huset
med?
To andre.
Ved Rhinen stod to store Leire, fyldt med
Mænd
Med Harnisk, Hielm og Daggert, Spyd og
Sværd og Skiold.
Hvert Skiold var drevet Kobber, langt og
blodigt rødt.
De tyktes gode os at tække Huset med;
Thi tog vi sagte hort fra hver en Månd sit
Skiold,
Skiøndt under Hovdet, som en Pude, tæt
det laae.
I Morgen, naar de vaagne, har de intet Skiold,
Desmeer de stole maae paa deres skarpe
Sværd.
Den første.
Hvor finder jeg et Spiir, med Diamant besat,
Der værdigt er at kneise her paa dette Taarn?
To andre.
En flødeskiægget Konge hist paa Thronen sad,
Og sov med Sceptret bagvendt i sin venstre
Haand,
Og rørte det i Søvne, som til Tidsfordriv,
Imellem sine Slaver, at den sidste Rest
Af Kraft og Orden svandt, og Alt blev
Ruskomsnusk.
Forbittret vred vi Spiret af den matte Haand.
Her vil det passe bedre, høit mod Himlen rakt.
Den første.
O, skiønne Spiir! Kom med det! Snart er
Alt fuldbragt.
See, hvor i Natten, i den slumrende Natur,
Sølvmaanen spiller paa den hvide Marmor-
rnuur,
Og titter med sin Straale giennem Vindvet her,
Mens Stiernen spiller høit i Spirets Demant-
skiær.
Men stille! Morgnen pibler frem bag Bølgen
kold,
Og skimter alt paa Tagets røde Kobber-
skiold.
Hvor vil ei Dagen undres, naar den skue
faaer
Den pludselige Borg, som stolt paa Jorden
staaer!
See Kuplen, hvor den høi og herlig
hvælver sig!
Kom bring mig Farve blaa, som Himlen
blidelig!
Og duk i Havet, skynd dig, du! ved Sidons
Strand,
Og bring en Purpurmusling fra det dybe
Vand,
Saa skal jeg Roser male, som skal staae
i Blod,
Naar Blade hvirvle sig om Haverosens Fod.
Her maler jeg Gulnare. Hvilken Svanebarm!
O, den skal giore Søn og Sønnesønner varm!
Den matte Oldings Blik skal paa det malte
Taft
Gienstraale med et Glimt af svundne
Ungdoms Kraft.
See, hvor hun smiler! Hurtig nu!
fuldender Alt!
Hist er det lidt for brecft, her er det lidt
for smalt.
Saa! stille! Intet meer! Ha, skiønne Har-
monie!
lianen galer.
Alle Aanderne.
Rødkammet Vægter gol. Nu er vor Tid
forbi.
De forsvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
