Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Daniel Amadeus Atterbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Daniel Amadeus Atterbom.
I Slutningen af det forrige Aarhundrede indtager Digtekonsten i Sverig
tilsyneladende en særdeles heldig Stilling og lever under Vilkaar, som det kun til
meget sjeldne Tider falder i Poesiens Lod at leve under: den kommer til Hove,
den protegeres af Hans Majestæt Kongen og er som en Følge heraf i højeste
Grad i Mode i alle de mangfoldige Kredse, der som concentriske Cirkler dannes
om dette Midtpunct. Men denne Stilling er kun tilsyneladende heldig, disse
Vilkaar ere kun tilsyneladende til Fremme for Poesien. I Virkeligheden
forholder det sig ganske anderledes, og den svenske Poesi, i Betydningen af en
national Konst, levede tvertimod under meget uheldige Forhold. Den franske
Atmosphære ved Gustav den Tredies Hof var nemlig alt Andet end velgjørende
for Udviklingen af den svenske Poesis Blomster, og de kom da heller ikke ret
til Frembrud, før Luften var bleven renset. Men denne Renselse nødvendiggjorde
en lang og besværlig Kamp, som vi nu skulle betragte, idet vi fremstille den
Mands Liv og Virksomhed, hvis Navn staaer over disse Linier. Thi Atterboms
Navn er det rette Bannermærke for det Angreb, der i Begyndelsen af dette
Aarhundrede rettedes mod den herskende Smag; det er som den fuldblodigste
Repræsentant for de nye Anskuelser og som deres mest selvbevidste Forkynder
at vi sætte ham i Spidsen for den nyere svenske Poesi; der gjøres vel derved
et Brud paa den strænge chronologiske Orden, idet et Par Digtere, som senere
skulle omtales udførligt, alt forinden hans Fremtræden tildels havde emanciperet
sig fra deres Tid, men uden dog at stille sig polemisk lige over for den. Det
gjorde derimod Atterbom i fuldeste Maal, og derfor vil det være til Gavn for
Billedets Klarhed strax at lægge Accenten paa den ved ham skarpt udtalte
Modsætning mellem den gamle og den nye Tid.
Den gamle Tid, Gustavianismens Tidsalder, har faaet Navn efter den
Konge, der i saa høj en Grad paatrykte den sit Præg. Gustav den Tredie, en
Søn af Frederik den Andens af Voltaire besungne og aldeles fransk dannede
Søster, var voxet op under den franske Smags almægtige Indflydelse og var
selv en af dens ivrigste Apostle. Efter det franske Forbillede stiftede han
»Svenska Akademien«, hvis Formaal skulde være at udvikle det svenske Sprog
for Veltalenheden og Poesien, men vel at mærke den Veltalenhed og den Poesi,
der var syet over en fransk Læst. Den franske Smag var ene saliggjørende,
og derfor see vi som Akademiets »aderton« Medlemmer de Mænd, der bedst
havde forstaaet at tilegne sig denne Smags Ejendommeligheder. Hvad der skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
