Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Daniel Amadeus Atterbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Per Daniel Amadeus Atterbom.
meget ofte med stor Skjønhed, men heller ikke sjeldent med en saadan Uklarhed
i Tanken og overdreven Pragt i Billedet, at Virkningen svækkes derved.
Foruden disse større Digte har Atterbom skrevet en stor Mængde
mindre, af hvilke flere høre til det Ypperste i den svenske poetiske Litteratur.
Saaledes skrev han 1815 en lille Cyclus Digte efter Folkesangens Mønster, som
udkom under Titelen »Minnesångarn i Sverige« og fortryller ved en egen
hjertelig Simpelhed, der er meget forskjellig fra hans sædvanlige Maneer. Det
poetiske Udbytte af hans Rejse er nedlagt i »Vandringsminnen«.
Ved denne Rejse slåp vi Traaden i hans personlige Leven og gjenoptage
den her for at berette, at han efter sin Hjemkomst blev Lærer i Tydsk for
Kronprinds Oscar, 1828 Professor i Philosophi og 1836 i Æsthetik. Tiden
havde nu forandret sig saa meget, at han 1840 selv blev Medlem af det svenske
Akademi. Han døde 1855, 65 Aar gammel.
Atterbom har ikke alene Betydning for den svenske Poesi som Digter
og Polemiker; han har ikke indskrænket sig til at rive det Gamle ned, men
har ogsaa med Flid og Grundighed søgt at opbygge noget Nyt og indtager en
fremragende Plads i den svenske Videnskab baade som Philosoph i Almindelighed
og som Æsthetiker i Særdeleshed. Hans »Svenska Siare och Skalder«, en
Samling Biographier af udmærkede svenske Digtere og Tænkere, er et fortrinligt
Værk, der vil bære hans Navns Berømmelse lige saa langt frem i Tiden som
hans Digtning.
Härskri.
(1810.)
Välan, till kamp! De rusta sig, de fräcka,
De frukta glansen af den nya dagen;
På morgonsolens spann, af glorian slagen,
Vill nattens ätt de gyllne tyglar bräcka.
Med vattusigtigt snack de hota släcka
Ljusstrålen, från Uranias hjerta tagen:
Välan! ur sumpen edra skrifter dragen!
För Gudars skymf skall Gudars hämd
er räcka.
Att er dess förr i egna böljor dränka,
J söken gycklets finter fram, att hämma
Den makt, hvars stridsmän krossa edra
hopar.
Än sen J få af våra glafvar blänka,
Dock snart skall högre skalla chorens
stämma;
»Fall, Hekatomb!« re’n offerpresten ropar.
Den goda Smaken.
Biografisk vexelsång.
A.
Momus engång steg ned, i allongeperuk och
ducriner,
Men med Apollos namn, midt i galanta
Paris.
B.
Allmän tjusningen blef; i triumf till hofvet
han fördes,
Och i Madame Etiquette ställde
be-spottarn sig kär.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
