Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
hans kirkelige, politiske og poetiske Tidsskrifter og Aarsgaver, hans Taler,
Prædikener, Ordsprogsamlinger og Digte er næsten uoverkommelig. Men gjennem
alle de spredte Grene af hans vidtløftige Virken gaaer der en og samme
Livs-saft, en og samme Grundanskuelse: et fast og sikkert Syn paa Christenfolkets
Udvikling til Verdensfolket, i hvilket Norden har sin betydningsfulde Stilling;
en Betingelse for denne Nordens virksomme Deltagelse i Verdenshistorien er
saa atter, at der værnes om dets nationale Ejendommeligheder, at det ikke
forvanskes af Tydsklands »Boglærdom« og Romerlitteraturens »Dødbideri«, men
faaer en christelig og nordisk Opdragelse gjennem det levende Ord. For denne
sit Livs Sag har han, som han selv siger i »Skribenten Nik. Fred. Sev.
Grundtvigs litteraire Testamente« (1827) kjæmpet »ikke sjelden ubehændig, men
heller ikke sjelden kraftig, og altid ærlig, velvillig og frisindet, som skarp og
fritalende«. Han har mere end nogen Anden været et Tegn til Modsigelse,
men aldrig har han af Menneskefrygt undladt at fremsætte sin Mening, enten
den gik mod Regjeringen eller Folkemassen. Og ikke mindre end hans Tanker
selv har det Udtryk, han giver dem, ofte vakt Harme og Spot. Det kan heller
ikke nægtes, at han stundom er dunkel og uforstaaelig for dem, der ikke have
Nøglen til hans Billedsprog, og at han ofte synes at vise en bevidst
Bestræbelse efter at fremsætte sine Tanker i platte Udtryk; men lige saa ofte
forstaaer han paa en forunderlig Maade at udtale sig i et Sprog, der netop ved
at benytte det simpleste og jevneste Udtryk faaer en ejendommelig Skjønhed og
Sandhed. Hans Stil frembyder talrige Exempler baade paa de gode og de slette
Sider af den Grundlov, hvorefter han handler, og som han har udtalt paa sin
egen Maade i de Ord: at de Lærde maa lære at forstaae «Folke-Aanden og
Modersmaalet, ligesaavel i Vadmels-Koften og paa Blaargarnstungen, som hvor
de slide Fløil og Silke, lære at forstaae, at Bogsproget i sin Udvikling, som
jeg dog vel ikke har stræbt at hemme, er paa vilde Veie, og skrider kuu frem
med Dødning-Been til Konst-Barbariets tomme Ørk, saasnart det løsriver sig
fra sin levende Rod i Moders-Maalet«.
Sit halvhundredaarige Jubilæum som Præst holdt Grundtvig 1861, og
der blev ved den Leilighed tillagt ham Rang som Biskop. To Aar efter, paa
hans 80aarige Fødselsdag, samledes en stor Mængde af hans Venner til et
kirkeligt Møde i Kjøbenhavn, paa hvilket han udførligt fremstillede sin
Virken, lige som han ogsaa i et længere Digt »den levende Røst« poetisk
fremsatte sin Synsmaade. Hans to Digte fra den sidste slesvigske Krig,
»Trøstebrev til Danmark« og »Budstikke i Højnorden«, ere nogle af de sidste
Toner fra hans Harpe.
»Lad de Lærde«, siger han i sit »Testamente«, »sætte deres Ord mod
mit og bevise, at de blev klogere, at de blev klarere ved deres stille Granskning,
end jeg ved min Gjæring, som I kan see, jeg slåp dog fra med Livet, og som
jeg ikke har konstig afbildet, men ladet saa varm, saa fuldstændig og levende,
som jeg det kunde, udstrømme paa Papiret, for derfra at indstrømme i beslægtede
Naturer, og vække den levende Kamp, uden hvilken vi er Dødens Trælle, uden
hvilken vi see aldrig den guldtakte Gimle, see aldrig den levende Klarhed, som
overstraaler Fuldkommenheds-Landet og vindes kun herneden, som Bruden er
vundet, naar hun livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Månd er
jeg blevet, ringe tilvisse, hvad man kalder slet ingen Ting, men dog en Månd,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
