Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 Esaias Tegnér.
Yi skulle betragte nogle af de månge poetiske Arbejder, der strømmede
fra hans Pen i denne Periode, da ogsaa hans Samfundsstilling begunstigede den
poetiske Production ved den store Forbedring i hans Kaar, der var en Følge af
hans Udnævnelse til Professor i Græsk og til Præst for to Præbendemenigheder.
Det er i denne Tid, at Tegnérs Poesi baade fremvælder rigest og naaer sit
Højdepunct. Med en sand Overdaadighed strøer han sine Lejlighedsdigte
omkring, og med en beundringsværdig Lethed bevæger han sig i alle Poesiens
Sphærer, i det oldnordiske Kvad saa vel som i den ephemere politiske Satire, i
Naturbeskrivelsen saa vel som i den religieuse Lyrik; indenfor den samme
frugtbare Periode falde ogsaa de tre større Digte, som vi nu skulle dvæle ved.
Af disse udkom »Nattvardsbarnen« 1820. Digteren har her fundet et
Emne, der paa en særdeles heldig Maade ligger netop for hans
Ejendommelighed, og derfor har han i denne Digtning ydet noget Fuldendt. Sin store Styrke
i Naturbeskrivelsen har han her faaet rig Anvendelse for, og endnu naturligere
føjer Emnet sig efter hans egenlige Begavelse, den for den oratoriske Diction.
I den gamle Præsts tre Taler, der udgjøre Hovedindholdet af Digtet, udfolder
Tegner hele den Rigdom af rhetorisk Pragt, der stod til hans Raadighed, og
faaer Lejlighed til at glimre ved den, vel noget didaktiske, men desuagtet
poetiske Udvikling af et Tankeindhold ved Hjælp af poetiske Billeder, der er saa
characteristisk for hans Digterbegavelse.
To Aar efter udkom »Axel«, en poetisk Fortælling, der blev beundret
som hans mest fuldendte Arbejde, førend dets Efterfølger endnu havde seet
Lyset. Grunden til Beundringen er vel nærmest at søge i Digtets noget
sentimentale Stemning og end mere i dets Billedpragt; men denne, der paa en
naturlig Maade fremgik af Motiverne i det foregaaende Digt, gjør her ikke
sjeldent et Indtryk af betydningsløs Leg med de yppige Billeder, uden at der sees
noget organisk Sammenhæng mellem Billedet og det, der skal betegnes ved det.
De stærke Farver ere vel skikkede til at gjøre et blændende Indtryk paa
Mængden af Læserne, men for den dannede Kritik vise de sig netop som en af
Digtets svageste Sider.
Det Samme er i lige saa høj Grad Tilfældet med «Frithiofs Saga«, der
udkom fuldstændig 1825. Ved dette Digt sattes Kronen paa Tegnérs Berømmelse,
og det har baaret hans Ry langt ud i Verden ved at blive oversat paa de fleste
europæiske Sprog. Det er overflødigt at bemærke, at det ikke uden egen
Fortjeneste har opnaaet en saa uhyre Lykke, og at det i sine Enkeltheder har
Partier af høj poetisk Skjønhed. Men hvad der er dets Svaghed, er dels den
ovenfor nævnte Ødslen med Billeder, der ikke voxe naturligt ud af Tanken, dels
Uoverensstemmelsen mellem Digtets Stof og dets Plan. Dets Stof er den
sentimentale Kjærlighed, og det er vel dette Stof, der har bidraget mest til Digtets
Popularitet; dets Plan er derimod Fremstillingen af en Række Scener fra den
nordiske Oldtid, fra det kjække Vikingeliv, og mellem dette Stof og denne Plan
er der en afgjort Uoverensstemmelse. Det er med Rette blevet sagt, at Frithiof
og Ingeborg langt mere ligne et Par Elskende fra Ridder- og Troubadurtiden
end fra den nordiske Oldtid, og hvor det paa sine Steder er lykkedes Digteren
at skildre denne kraftigt og godt, der falder Digtets Tone ikke sammen med
den, dej; klinger gjennem Sangen om de Elskendes Kjærlighed. Men snarere
vist nok paa Grund af end til Trods for denne indre Svaghed gjorde »Frithiofs
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
