Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frans Michaël Franzén
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 Frans Michael Franzén.
Sytten Aar gammel tog Franzén den philosophiska Grad med bedste
Character; med den vundne Laurbærkrands ilede han til Stockholm, for at
sætte den paa sin Moders Hoved; den endnu unge og smukke Kvinde havde efter
Sønnens Tilskyndelse giftet sig paany og opholdt sig for Tiden i Sverigs
Hovedstad, hvorfra hun efter et kort Besøg vendte hjem med sin Ægtefælle
og sin Søn.
Under dette Ophold i Hjemmet bleve de første af Franzéns Poesier —
deriblandt »Menniskans anlete« — bekjendte i videre Kredse og gjorde stor
Lykke; Kellgren indførte dem i sit Blad med højst hædiende Anbefalinger, og
det svenske Akademi tildelte snart efter Forfatteren en Prisbelønning.
I Aaret 1795 fik Franzén Lejlighed til at gjøre en større
Udenlandsrejse. Til Kjøbenhavn kom han just i de Dage, da den store Ildebrand hærgede
Byen; her gjorde han Bekjendtskab ined de mest fremtrædende danske Litterater,
med Jens Kragh Høst, Rahbek, Frankenau og Malte Conrad Brun, og knyttedes
til det faa Aar efter stiftede »skandinaviske Litteraturselskab«, efter at han paa
en Maade havde givet Anledning til Stiftelsen af J. K. Høsts Tidsskrift »Nordia«
ved sit Digt »Svenska sanggudinnan till den Danska«, der havde været indført
i »Stockholmsposten« og var blevet besvaret af Frankenau. Med Baggesen
stiftede Franzén Bekjendtskab i Hamborg, hvor han ogsaa blev optaget i
Klopp-stocks Kreds; herfra rejste han gjennem Tydskland og Nederlandene til Paris;
i næsten et halvt Aar gjorde han her mangen Erfaring, der virkede kjølende
paa den Frihedsbegejstring, hvormed han havde betraadt Frankrigs Jord. I
England besøgte han London og Oxford og lagde sig især efter
Bibliothelcs-væsenet, da han under sin Rejse var bleven udnævnt til Universitetsbibliothekar
i Abo, et Embede, som han tiltraadte, da han efter halvandet Aars Fraværelse
atter satte Foden paa Hjemmets Grund.
Snart efter sin Hjemkomst vandt han Akademiets store Pris for sin
Sang over Grev Creutz. Blandt ni Besvarelser af dette Prisemne gik Franzéns
af med Sejren, uagtet hans Digt ingenlunde er tilskaaret efter det akademiske
Maal, hvorfor ogsaa Akademiet ledsagede sin Kjendelse med en Reservation mod
den ubetingede Anerkjendelse af Digtets Form. Det synes, som om Franzén
har lagt sig denne akademiske Betænkning paa Sinde; thi i sine umiddelbart
herefter følgende Poesier har han mere end tidligere søgt at naae Læredigtets
Ideal og erklæret som sin æsthetiske Overbevisning, at det Moralske er Poesiens
Endemaal. Muligt er han kommen til denne Anskuelse ved sin Omgang med
Akademismens Heroer Kellgren, Leopold og Gyllenborg, skjøndt han paa samme
Tid omgikkes Fru Lenngren og tidligere havde havt mangen Samtale med Höijer
i Upsala. Et philosophisk didaktisk Poem om Menneskets Bestemmelse, som
han indsendte til Akademiet, er ganske skrevet i dettes Aand; i hans »Emili
eller en afton i Lappland« ere Læredigtets Bestanddele kryddrede med idylliske
Episoder, der mere nærme dette Digt til den sande Poesi.
Det Idylliske er Franzéns Styrke, og overalt, hvor dette Element er det
raadende, er han uovertræffelig. Faa Digtere have som han kunnet tegne
Naturen i dens stille Skjønhed eller det huslige Livs Hygge med simple, men yndige
og fine Træk. Lad være, at det Yndige og Fine i flere af hans Digte er kommet
lidt vel meget hen mod det Sentimentale; han er dog en Mester i at gjengive
de svage Nuancer i de poetiske Blomsters Farve, som et mindre kjærligt Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
