- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
129

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129 Poul Martin Møller.



Da han kom hjem til Fædrelandet igjen, enskede han at kunne fortsætte
sine rolige Studier og havde især tænkt sig Sorø som et passende Sted for et
fredeligt og arbejdsomt Liv; der var dog ingen Udsigt for hain til at opnaae
Ansættelse der, og han maatte derfor tage imod Informationer i Hovedstaden for
at erhverve Livsopholdet. Endnu var philologisk Læsning ham den kjæreste, men
han begyndte dog paa denne Tid ogsaa at vende sin Hu til Philosophien, lige
som han ogsaa var poetisk productiv; den vittige topographiske Beskrivelse ai’
»Lægdsgaarden i Ølsebymagle« er maaskee tildels bleven til paa Rejsen, men
den fortræffelige Novelle »En Students Eventyr« — der desværre kun er et
Fragment — er skreven efter Hjemkomsten, oprindelig som en Efterligning af Walter
Scotts Romaner, men senere flyttet frem i Tiden, saa at den som et af de første
Exemplarer af dansk Novelledigtning giver en udmærket Skildring af samtidige
Forhold og Characterer. Hans ypperlige Studentersange tilhøre ogsaa denne
Periode, da han med Iver deltog i den nystiftede Studenterforenings Liv. Nogle
i Tiden lidt senere Digte bære et mørkere Skjær, frembragt ved et skuffet
Kjærlighedshaab, der for nogen Tid gjorde ham bitte’r og forstemt, men dog nu,
i hans modnere Alder, ikke havde den knugende Magt over hans Sind, som da
hans Hjerte første Gang vaandede sig i haabløs Fortvivlelse.

Det Fortræffelige i disse forskjellige poetiske Værker af Poul Møller er
især at søge i den Friskhed, der som en sund og kraftig Søbrise
gjennemstrømmer saa vel Tankerne som deres sproglige Udtryk. Her er ingen Affectation,
ingen Sentimentalitet, ingen Leflen med Følelser, som Digteren kun kjender paa
anden Haand; Alt er Oprindeligt, Selvtænkt og Selvlevet, og derfor skal man
have ondt ved i Poul Møllers Digte at støde paa disse loci communes, som saa
mange andre Digteres Værker vrimle af. Og som hans Poesi er skudt op af en
Jordbund, der fuldstændig er Digterens Selvejendom, saaledes have ogsaa dens
Blomster og Blade deres egen, selvstændige Form og Farve. Poul Møller er
Realist i Valget af sine Billeder og sit Sprog — men vel at mærke en Realist,
der bliver indenfor Poesiens Enemærker; han holder sig nær op til det daglige
Virkelighedsliv, og han skyer ikke at tage et bredt og fyldigt Udtryk i Munden,
hvorved hans Sprog faaer en ejendommelig kraftig Naturlighed, der dog hele
Tiden er behersket af Skjønhedens Love og derfor kan staae som et Mønster
paa dansk Stil.

Dette gjælder ikke mindre om Poul Møllers Prosa end om hans Poesi,
og Vidnesbyrd herom kan findes i de mange forskjellige Afhandlinger og Kritiker,
som hans philosophiske Studier i Tidens Løb affødte. Disse Studier drev han
med en saadan Alvor, at. lian i 1826 kunde modtage en Kaldelse som Professor
i Philosophien ved det unge norske Universitet. Han tilbragte fire Aar i
Christiania, men skjøndt hans Tilhørere viste megen Interesse for hans Forelæsninger
og megen Hengivenhed for hans Person, og skjøndt hans Ægteskab med en
elskelig Hustru gjorde hans Hjem til en Bolig for huslig Lykke, var han dog i
for fremrykket en Alder bleven omplantet paa fremmed Grund og længtes
tilbage til sine kjære Omgangsvenner i Kjøbenhavn. Da der derfor blev en
Professorplads ledig ved det kjøbenhavnske Universitet og den blev ham
tilbudt, betænkte han sig ikke paa at modtage den. I sin nye Virksomhed fandt
han stor Tilfredsstillelse og levede ret et fyldigt Aandsliv i Videnskabens
og den skjønne Litteraturs Tjeneste, indtil det haardeste Slag af Skjæbnen: lians

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free