Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Martin Møller.
135
II.
I Løvens Fødeland en Jomfru pranger.
Hun er en deilig Datter af de Blanke;
Hun med et Blik forvirrer Mandens Tanke,
Og hvem hun seer, dem gjør hun strax til
Fanger.
I Skyggen af Constantias fulde Ranke
Skjøn Jomfru rider dristig paa sin Ganger;
Og Haandens Lilie med de gyldne Spanger
Den planter hun i Dyrets sorte Manke.
Saa lidt du kan forstaae min ømme Tale,
Som Baba-Kiris Qvad paa Klippens Tinde,
Min plumpe Tolk ei tyder Elskovs Tanke;
Jeg stum maa følge dig i dine Dale.
To Skygger vil du bag din Ganger finde,
Naturens Datter bag Constantias Ranke.
III.
Den Svend, som Tabet af sin Elskte frister,
Vildfremmed vanker om blandt Jordens
Hytter,
Med Haab han efter Kirkeklokken lytter,
Som lover ham igjen, hvad her han mister.
Men neppe han med en Usalig bytter,
Hvis Hjerte stedse koldt for Elskov
brister,
Som sig uelsket gjennem Livet lister,
Hans Armod kun mod Tabet ham
beskytter.
Til Livets Gaade reent han savner Nøglen,
Hver Livets Blomst i Hjertets Vinter
fryser,
Han gaaer omkring med underlige Fagter.
Ræd, Spøgelser han seer, naar Solen lyser,
Modløs og syg, foragtet han foragter
Det skjønne Liv, som torn og ussel Gøglen.
Licentiaten.
(Af Novellefragmentet „En Students Eventyr".)
For tre Aar siden havde Familien paa
Ravnshøi og adskillige af deres velhavende
Naboer, der ei have nogen offentlig beskikket
Medicus i deres Nabolaug, forenet sig om
at holde sig en Læge for egen Regning.
Jeg besluttede da at gribe denne Leilighed,
for at bringe min kjære Frænde til et Slags
Virksomhed. Thi selv er ban alt for lam
paa Villien til at udføre nogen Beslutning.
Jeg gav ham et Brev i Lommen, satte ham
paa en Fragtvogn og troede, Sagen var
fuldkommen i sin Rig-tighed. Men da jeg
et Aars Tid efter begav mig ud for at see,
hvorledes han skikkede sig i sin nye
Stilling, og i denne Hensigt lod mig føre til
Stedets Læge, fandt jeg til min store
Forundring, at en anden Medicus øvede sin
Kunst der i Egnen. Nu vilde jeg igjen
reise til Staden, for om muligt der at
opspørge Licentiaten. Paa Veien overnattede
jeg i Møllekroen og saae der, mens jeg i
Aftenskumringen sad med den lystige Vært
og betragtede Kakkelovnsilden, en lang,
kroget Skikkelse liste sig langs med
Væggen og forsvinde gjennem en af Dørene.
Denne Skikkelse vil jeg beskrive; thi med
det Samme beskriver jeg min Fætter. Han
er halvfjerde Alen lang, og af Skamfuldhed
over denne overnaturlige Længde, som ved
hans Smekkerhed endnu mere bliver
iøine-•faldende, bøier han sin Ryg saa meget, at
hans Hoved falder under et almindeligt
Menneskes Synskreds. Naturen har lettet
ham denne Stilling ved at forsyne hans
Rygrad med to Led, saaledes at den, i
Særdeleshed naar han sidder, udgjør tre
Linier, der danne to stumpe Vinkler med
hinanden. Forresten er der Intet at mærke
ved hans Ydre, naar man undtager en
Klumpfod, som gjør ham det nødvendigt,
til Brug for sin høire Fod at holde sig en
Snørestøvle.
Hvad var det for et Menneske? spurgte
jeg Værten.
Det er een af mine Gjæster, gav han
til Svar; ban kom for et Aar siden til mit
Huus og lod til, at have stort Hastværk:
thi han bestilte Thevand til næste Morgen
Kl. 4, for ret betids at fortsætte sin Reise.
Men den næste Dag lod han Vognen afsige.
Dette gjentog han siden hver Dag i det
første halve Aars Tid; men nu lader det
til, at han har slaaet sig til Ro her i mit
Huus. Det er et godt Stykke Karl, som
aldrig kommer nogen Sjæl for nær; men
jeg troer, sandt at sige, ban er ikke vel
forvaret. Hans Lærdom har gjort ham
forrykt i Hovedet.
Vælg Deres Ord forsigtig, sagde jeg,
thi han er mit kjødelige Søskendebarn paa
mødrene Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
