Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Christian Hviid Bredahl.
Af „Dramatiske Scener".
Sal hos Zebul, en Månd af den mosaiske Troesbekjendelse.
Zebul (læser i et Flyveblad.) Moses (kommer ind.)
Moses.
Jeg sad og regned, saa jeg transpirerte;
Saa kom min Frøken Søster og fortalde,
At Hr. Papa mig kaldte —
Zebul.
Hisset ligger
Et halvt Dusin Indbydelsesbilletter;
Afhænd Enhver paa sit Sted, efter Paaskrift,
Til mine gode Venner blandt de Store.
Moses.
Det er, sgu, allesammen Folk af Vælten
Og Venner af vort Huus. Det kommer af, at
Papa er rig —
Zebul.
Ei rig; en holden Månd,
Der aagrer med sit Pund, saagodt han kan. —
Ifør dig dine bedste Klæder, Moses;
Thi Pragt og Penge ere Adkomstbreve
Til Agtelse blandt Folk af alle Stænder;
Hvor disse Skildte ikke hænge ud,
Der gaaer Man os forbi med Hatten paa–
Helst Penge, Søn ! Elsk dem af gandske Hjerte !
Lyksalighed ei gives uden Penge;
Den tager til, som Pengene formeres!
Dem maa man holde paa; de ere Love,
Den hele cultiverte Verden lyder;
Rig er Man Alt; men arm aldeles Intet!
Moses.
Jeg skal, sgu, pynte mig, saa Folk skal gabe
Paa Gaderne og tabe Mund og ^Næse
Og vise mig Respect — Men siger Nogen:
»Der gaaer en Jøde« lader jeg ham stevne!
Zebul.
Vær snedig, som en Slange, — godt den glider
Paa glatte Bug! — eenfoldig som en Due!
Roes, buk for Alt, hvad Roes og Buk forlanger!
Udvendig maa du være glat og sleben;
Indvendig kan du være som du vil;
Her trænger Synet ei igjennem Ruden! —
Indlades du til disse Herrer selv,
Saa mærk dig først, fra hvad Kant Vinden
blæser,
Og vogt dig for: at lade Munden løbe!
Og, naar man spørger , efter Skik og Brug,
Hvorledes jeg og Frue mig befinder;
Saa svar: ret vel, buk dybt, tak underdanigst
For naadig Efterspørgsel -—
Moses.
Nu, Papa,
Jeg er, sgu, ingen ubehøvlet Knegt! —
Men skal Hr. Suffisance ikke bydes?
Zebul.
Der gaaer jeg selv.
Moses.
Men Høiraad Israel
Er reist fra Byen til sit Gods paa Landet —?
Zebul.
Det veed jeg meget vel, han ei kan komme;
Det er mig kjert; jeg haded’ ham af Hjertet
Fra den Ulykkesstund, han kom mig i
Forkjøbet, veed du, med Udpantningen
Hos Ridder Mum, hvorved jeg tabte meget!
Moses.
Pfi, det var lumpen gjort af Israel!
Zebul.
Jeg gjemmer det, jeg gjemmer det, min Søn!
Indbydes skal han. Naar nu Fruen siger:
»O Gud, min Månd er bortreist til vort
Landgods!
»Ak hvor uheldigt! Vær forvisset om,
»Det vil ham smerte, at han ei kan nyde
»Tiltænkte Ære, ei den Lykke have,
»At profitere, som han ønskede,
»Af denne Godhed! Hils og tak
forbindtligst« —
Saa svar: O vær forsikkret, Eders Naade,
Det vil min Fader inderligen smerte,
At Skjebnen nægter ham den store Glæde,
At profitere af Høiraadens Selskab–-
Spring op til Mamri Isaak med det samme,
Og hils og spørg til hans Befindende.
Moses.
Det kan jo være ligemeget, enten
Den Prakker lever eller døer, Papa!
Zebul.
Vist ei; han er den snueste blandt mine
Agentere, som gaae omkring i Landet.
Moses.
Det var en anden Sag! Den kjere Månd!
Zebul.
Gaae nu med Jacobs Gud!
Moses.
Adieu, Papa!
(gaaer.)
Zebul.
Det er nok mig den Skribler stikler paa —
»De aagre, schakkre — evig intet andet« —
O, det er Løgn — fordømte Blækinsect! —
Jeg kommer til at lade Oldfux svare;
Hans Pen er villig; den sig lader hyre;
Men han er dyr, og Pengene er’ dyre!
— At Sligt maa trykkes ! — Svinets Navn
er Simber —
Han burde slaaes med svære Pengebøder!
(han gaaer.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
